Beregning og offentliggørelse af CIBOR rentesatser


Faaborg, Danmark, 2011-03-25 10:28 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- NASDAQ OMX i København overtager fra Nationalbanken beregningen af CIBOR rentesatser (Copenhagen Interbank Offered Rate) fra og med den 4. april 2011.

Det er international standard, at en referencerente som CIBOR ikke beregnes af en centralbank (nationalbank).

Overtagelsen indebærer ingen ændringer i kriterierne for beregningen eller i kredsen af banker, som leverer grundlaget for beregningen.

Offentliggørelse af CIBOR rentesatser sker på en ny Reuters side ”CIBOR=” og kan tillige findes via NASDAQ OMX’s hjemmeside www.nasdaqomxnordic.com eller via Finansrådets hjemmeside www.finansraadet.dk

Den hidtil anvendte Reuters side ”DKNA13” vil i en overgangsperiode indeholde et link til den nye Reuters side ”CIBOR=”.

Ved fastsættelse af rentesatser med reference til CIBOR for lån, garantier, obligationer, herunder på ISIN kode DK 0030251608 og ISIN kode 0030252762, kapitalbeviser, finansielle instrumenter og lignende produkter vil vi derfor fra og med den 4. april 2011 anvende satserne beregnet af NASDAQ OMX i København.

         Direktør Claus Sejling, tlf.nr. 6361 1814


Attachments

FM201111.dan.pdf