Forløb af generalforsamlingen i Investeringsforeningen Nordea Invest Special


 Torsdag den 31. marts 2011 afholdt Investeringsforeningen Nordea Invest Special ordinær generalforsamling.

På generalforsamlingen blev formandens beretning taget til efterretning og årsrapporten godkendt.

Direktør Hans Munk Nielsen, advokat Marianne Philip og adm. direktør Lennart Meineche blev genvalgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med direktør Lars Eskesen som formand og direktør Hans Munk Nielsen som næstformand.

Bestyrelsens forslag om at fastholde bestyrelseshonoraret på et uændret niveau blev vedtaget.

Revisionsfirmaet Deloitte A/S ved de statsautoriserede revisorer John Ladekarl og Anders Gjelstrup blev genvalgt som foreningens revisorer.

Det blev vedtaget at ændre foreningernes vedtægter, således at de kommer til at følge Finanstilsynets standardvedtægter. Desuden blev det vedtaget at præcisere eller ændre investeringsuniverset i Nordea Invest Special Formueforvaltning obligationer. Da forslagene imidlertid ikke endeligt kunne vedtages på den ordinære generalforsamling, idet den fornødne majoritet ikke var til stede, jf. vedtægternes § 18, afholdes der ekstraordinær generalforsamling den 28. april 2011.

De foreslåede udbetalinger af udbytte i kroner pr. andel for regnskabsåret 2010 blev vedtaget og er som følger:

    Udlodning for året Heraf udbetalt a conto i september 2010 Til udbetaling efter generalforsamling
  If. Nordea Invest Special      
DK0060012466 Danske aktier fokus 0,00   0,00
DK0060031680 Europæiske aktier fokus 0,00   0,00
DK0016028533 Formueforvaltning obligationer 3,50   3,50
DK0016306798 European High Yield Bonds 14,75   14,75

 

Udbytte forventes udbetalt til investorernes konti den 6. april 2011. De investorer, som er tilmeldt automatisk reinvestering af udbytterne, modtager den 6. april 2011 udbyttebeviser i de depoter, som de har anvist.

Afdeling Formueforvaltning obligationer er lukket for nyemission, og de investorer, som er tilmeldt automatisk reinvestering, vil derfor få udbetalt udbytterne for denne afdeling til deres konti.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00.

Venlig hilsen
Nordea Invest

Cristina Lage, adm. direktør