Delvis førtidsindfrielse af obligationslån


 

OMX Nordic Exchange Copenhagen

Nikolaj Plads 6

1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 06/11

 

                                                                                                   8. april 2011

                                                                                                  Anders H. Larsen, direkte tlf. 55 36 52 50

                                                                                                   E-mail: ahl@vorbank.dk

                                                                                         

Delvis førtidsindfrielse af obligationslån – DK0030245477

Vordingborg Bank udstedte den 17. maj 2010 variabelt forrentet obligationslån 2010/2013 på DKK 300.000.000 med individuel statsgaranti (ISIN Kode: DK0030245477).

I henhold til informationsmaterialet dateret 27. april 2010 skal det herved meddeles, at Vordingborg Bank udnytter sin ret, med minimum 30 dages varsel, til at foretage en delvis førtidsindfrielse af obligationslånet for i alt DKK 100.000.000.

Førtidsindfrielsen vil blive foretaget med valør den 17. maj 2011 til kurs 100 med tillæg af påløbne, men endnu ikke betalte renter. Den cirkulerende nominelle mængde vil efter førtidsindfrielsen være DKK 200.000.000.

Udvælgelse af obligationerne til førtidig indfrielse vil ske i overensstemmelse med VP SECURITIES A/S’s til enhver tid gældende regler.

Beslutningen om den delvise førtidsindfrielse af obligationslånet sker på baggrund af bankens gode likviditet. Banken har således ikke mærkbart været ramt af indlånstilbagegang som følge af ophør af Bankpakke I. Det var jo netop usikkerheden i forbindelse med ophør af Bankpakke I, der førte til at Vordingborg Bank udstedte det ovenfor omtalte obligationslån.

Med venlig hilsen

VORDINGBORG BANK

 

Ole Kühnel                                     

Bankdirektør