Ny finansdirektør udpeget


Hørsholm, 2011-04-26 09:57 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Selskabsmeddelelse nr.10/2011

Klaus Pedersen tiltræder som ny finansdirektør (CFO) hos Chr. Hansen den 1. oktober 2011. Samtidig indtræder han i direktionen for Chr. Hansen Holding A/S.

Klaus Pedersen (43) kommer fra en stilling som økonomidirektør hos DSB. Før han kom til DSB besad Klaus Pedersen en række ledende nøglestillinger hos TDC A/S, senest som koncerndirektør og medlem af direktionen. Klaus Pedersen er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen I Århus.

“Klaus har en stærk finansiel baggrund fra stillinger i Danmark såvel som fra udlandet, en solid kommerciel tankegang kombineret med stor ledelseserfaring. Det er kompetencer som passer godt til Chr. Hansen, og jeg er glad for at kunne byde Klaus velkommen ombord,” siger Lars Frederiksen, adm. dir. 

“Jeg ser frem til at starte hos Chr. Hansen og til udfordringerne i et børsnoteret selskab og at arbejde for yderligere vækst og forretningsudvikling,” siger Klaus Pedersen.

Chr. Hansens direktion består af Lars Frederiksen, Henning Jakobsen (indtil 30. september 2011), Knud Vindfeldt, Henrik Dalbøge, Carsten Hellmann, Carsten Bennike, Jesper Allentoft og Klaus Pedersen (fra 1. oktober 2011).

 

For yderligere information kontakt venligst:

Lars Frederiksen, Adm. Direktør

Tlf: +45 4574 7474

Anders Mohr Christensen, Investor Relations

Tlf: +45 4574 7618

 

Om Chr. Hansen

Chr. Hansen er et globalt bioscience-selskab, der udvikler løsninger inden for naturlige ingredienser til fødevare-, ernærings, medicinal- og landbrugsindustrien. Alle løsninger er baseret på stærke forsknings- og udviklingskompetencer og betydelige investeringer i teknologi. Selskabet er markedsleder inden for alle sine divisioner: Cultures & Enzymes, Health & Nutrition og Colors & Blends. Selskabet har mere end 2.200 dedikerede medarbejdere i over 30 lande. Yderligere oplysninger findes på www.chr-hansen.com.


Attachments

Nr 10 2011 DK.pdf