Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2010


OMX Nasdaq Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

1067 København K 

 

Dato: 27. maj 2011

Fondsbørsmeddelelse nr.: 15 

 

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010

Finanstilsynet har foretaget regnskabskontrol af Sparekassen Lollands A/S’s (SPAR LOLLAND ) årsrapport for 2010 og meddelt banken sine umiddelbare bemærkninger og spørgsmål hertil. 

SPAR LOLLAND’s ledelse har på denne baggrund valgt frivilligt at offentliggøre supplerende/ korrigerende oplysninger til beretning og noter til årsrapporten 2010. 

De supplerende/korrigerende oplysninger har ingen resultatmæssig effekt, ligesom balance, egenkapital og solvens ultimo 2010 er uændret. 

Beretningen side 6, 1. spalte, 2. afsnit er korrigeret vedrørende realiseret resultat sammenholdt med forventet resultat i forbindelse med offentliggørelse af perioderapporten for 3. kvartal 2010. 

Følgende noter indeholder supplerende/korrigerende information: 

Koncernen:

  • Note 31 – Regnskabsmæssig sikring (korrigeret note)
  • Note 32 – Finansielle risici (supplerende note) 

Sparekassen Lolland A/S:

  • Note 28 – Regnskabsmæssig sikring (korrigeret note)
  • Note 30 – Finansielle risici (supplerende note)

Med disse supplerende/korrigerende oplysninger imødekommer SPAR LOLLAND Finanstilsynets bemærkninger, med undtagelse af Finanstilsynets bemærkning om krav om afgivelse af segment-oplysninger, blandt andet på filialniveau. Som anført på side 32 i årsrapporten for 2010 udarbejdes der ikke segmentoplysninger, da koncernens ledelsesstruktur og interne rapportering omfatter aktiviteterne som helhed. Det er således SPAR LOLLAND’s opfattelse, at banken kun har ét driftssegment som defineret i IFRS 8. SPAR LOLLAND har fortsat drøftelser med Finanstilsynet om dette forhold. 

De supplerende/korrigerede noter og beretning fremgår af vedlagte supplement til bankens tidligere offentliggjorte årsrapport for 2010. 

 

Med venlig hilsen 

SPAREKASSEN LOLLAND A/S 

 

Lynge Thang Jørgensen

Administrerende direktør


Attachments

fondsbrsmeddelelse 15.pdf supp_korr info til arsrapport_2010.pdf