Beslutning om ekstraordinært udbytte


Satair A/S ekstraordinære generalforsamling bemyndigede tidligere i dag selskabets bestyrelse til i perioden frem til 30. september 2011 at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte på 50 DKK pr. aktie svarende til ca. 41 mio. USD.                                               

Selskabets bestyrelse har på et bestyrelsesmøde afholdt umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling besluttet at udnytte denne bemyndigelse, og truffet endelig beslutning om udlodning af et ekstraordinært udbytte på 50 DKK pr. aktie.

Aktionærer hvis aktier er registreret i Værdipapircentralen ved dagens slutning mandag den 20. juni 2011 er berettiget til det ekstraordinære udbytte. Udbyttet forventes således at være til disposition for aktionærerne tirsdag den 21. juni 2011. For aktiehandler med sædvanlig tre handelsdages afvikling vil den 16. juni 2011 være første handelsdag, hvor aktier i Satair A/S handles uden dette ekstraordinære udbytte.

         Bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, nen@lett.dk, +45 2526 3343