Hvidbjerg Banks eksponering mod Fjordbank Mors
På baggrund af den seneste udvikling i Fjordbank Mors kan det oplyses, at Hvidbjerg Banks eneste eksponering mod Fjordbank Mors er en beholdning på 37 stk. aktier.
Den danske banksektor må imødese et tab i forbindelse med Garantifonden for Indskyderes betaling af dækkede indlån i Fjordbank Mors. Hvidbjerg Banks senest opgjorte andel af sektorens indeståelse overfor Garantifonden for Indskydere udgør 0,07 %.