Ændringer i ledelsen hos porteføljeselskabet Attraq A/S

Fondsbørsmeddelelse nr. 07-11


Hørsholm, 2011-07-08 08:52 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Administrerende direktør Peter Normann Nielsen har valgt at søge nye udfordringer. I den forbindelse har Jannik Friis accepteret at indtræde i jobbet som administrerende direktør med øjeblikkelig virkning. 

Jannik Friis har i mere end 3 år siddet som bestyrelsesformand for Attraq. Jannik har en indgående baggrund fra detailhandlen, hvor han seneste har udviklet salgsselskabet T-Nordic ApS, der distribuerer ”Troldekugler” på de skandinaviske markeder. Jannik Friis har endvidere været aktionær i Attraq siden selskabet blev overtaget af Deltaq a/s i 2008.

Jannik Friis udtræder ved samme lejlighed af bestyrelsen. Ny formand for Attraqs bestyrelse bliver Per Hornung Pedersen. Per har senest været administrerende direktør i RePower, Tyskland og arbejder nu som professionelt bestyrelsesmedlem. Per sidder bl.a. i Deltaqs bestyrelse. Per har stærke kompetencer indenfor strategi- og forretningsudvikling, turnarounds og rationalisering.

Peter Normann Nielsen fratræder sin stilling senest med udgangen af september 2011.

         Yderligere oplysninger:
         
         Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq A/S
         Telefon (+45) 29 90 00 04, e-mail jkl@deltaq.dk
         
         Per Hornung Pedersen, bestyrelsesformand, Attraq A/S
         Telefon (+49) 1735846182, e-mail perhornung@yahoo.dk


Attachments