Selskabsmeddelelse nr. 28 / 2011 - Status på stand still-aftaler


I selskabsmeddelelse nr. 27, 21. juli 2011, oplyste Selskabet at nogle af dets tyske datterselskaber var nødsaget til at registrerer insolvens da de ikke var i stand til at foretage visse afdrag, på deres lån og restruktureringsforhandlingerne med visse af Seniorbankerne var mislykket.

Ledelsen i de relevante datterselskaber er efter tysk ret forpligtet til at registrere insolvensen uden unødigt ophold – svarende til senest 3 uger efter datoen for insolvensen (ude af stand til at betale beløb, der er forfaldet til betaling). De 3 uger kan anvendes til en rekonstruktionsaftale under forudsætning af, at der er indikationer fra kreditorerne om, at en af aftale om rekonstruering fortsat er opnåelig.

Med hensyn til datterselskaberne Tower 1 Immobilien zweite GmbH og Tower 1 Immobilien vierte GmbH er ledelsen nået frem til den konklusion, at forhandlingerne med Berlin Hyp ikke vil lede til en aftale om restrukturering. Berlin Hyp har endvidere ophævet den eksisterende standstill-aftale og opsagt lån og swap aftaler. Som følge heraf har ledelsen i disse to datterselskaber registreret insolvensen. De to datterselskaber repræsenterer 30% af Tower Group-porteføljen.
 

På nuværende tidspunkt er 52% af Tower Group-porteføljen under insolvens behandling.

Retten vil snarest udpege en foreløbig insolvensadministrator, der vil overtage alle ledelsesfunktionerne i de relevante datterselskaber. Som det ser ud nu, antager Selskabet, at denne insolvensadministrator vil fortsætte datterselskabernes ejendomsadministrationsvirksomhed baseret på vore managementkontrakter med Tower Management GmbH.

Selskabet fortsætter sine løbende forhandlinger med sine øvrige kreditorer om restrukturering af den resterende portefølje. Disse andre porteføljer forbliver under standstill-aftaler, hvilket resulterer i en udskydelse af insolvensen som annonceret i selskabsmeddelelse nr. 26/2011.

På nuværende tidspunkt er ledelsen ikke er i stand til at udtale sig yderligere om konsekvenserne af denne nye situation i forhold til Selskabets forventninger til årets resultat.

 

Med venlig hilsen

Tower Group A/S

 

Martin Coté

CEO

 

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Martin Coté CEO, på tlf.:

+420 725 716 755.


Attachments