Halvårsrapport 2011


NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                        Dato: 23. august 2011

Nikolaj Plads 6                                                                                     Selskabsmeddelelse nr. 7

1007 København K

 

Overskud og faldende nedskrivninger

Nørresundby Bank har realiseret et halvårsresultat før skat på 17,5 mio. kr.

Resultatet er negativt påvirket med 23,7 mio. kr. til konkursramte pengeinstitutter samt negative kursreguleringer på værdipapirbeholdningen og valuta på 7,9 mio. kr. I forhold til 1. halvår 2010 er der et markant fald i nedskrivningerne på 51 % til 23,3 mio. kr.

Samlet set er der i bestyrelsen tilfredshed med resultatet.

Herudover skal fremhæves:

  • Primært resultat 72,5 mio. kr. før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. - bedre end forventet - når der ses bort fra betalinger vedr. konkursramte pengeinstitutter
  • Optagelse af ekstern funding uden statsgaranti frem til 1. halvår 2014.
  • Rente- og gebyrindtægter på niveau med 1. halvår 2010.
  • Stigende indlån og udlån i forhold til 1. halvår 2010.
  • Solvensprocent 15,7 og kernekapitalprocent 15,2.
  • Kundetilgang på 2250 i 1. halvår 2011.
  • Grænseværdierne i "Tilsynsdiamanten" overholdes.

Med baggrund i halvårsresultatet samt forventningerne til 2. halvår fastholdes de tidligere udmeldte forventninger om et primært resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. for hele året i niveauet 130 - 140 mio. kr. I forventningerne til 2. halvår indgår ikke yderligere reservationer til konkursramte pengeinstitutter.

Halvårsrapporten er vedhæftet og endvidere tilgængelig på bankens hjemmeside www.noerresundbybank.dk under "Om banken" - "Selskabsmeddelelser".

For uddybende kommentarer henvises til direktør Andreas Rasmussen eller direktør Finn Øst Andersson på telefon 98 70 33 33.

 

Venlig hilsen

 

Mads Hvolby                                                Andreas Rasmussen

Formand for bestyrelsen                            Bankdirektør

 


Attachments