Halvårsrapport 2011 for Placeringsforeningen Nordea Invest


Bestyrelsen for Placeringsforeningen Nordea Invest har på sit møde den 26. august 2011 godkendt foreningens halvårsrapport. Den kan nu downloades fra www.nordeainvest.dk.

Nordea Invest Indeksobligationer gav et afkast på 2,4 pct. i 1. halvår 2011 mod et afkast på 5,0 pct. i 1. halvår 2010. Resultatet for 1. halvår 2011 blev således et samlet overskud på 2,0 mio. kr. mod et overskud på 4,2 mio. kr. for 1. halvår 2010.

1. halvår 2011 var præget af et svagt opsving i den globale økonomi, men frem mod halvårsskiftet var usikkerheden stigende på de finansielle markeder som følge af blandt andet statsgældskrisen i Sydeuropa og vigende nøgletal for den amerikanske økonomi. Samlet set steg renterne svagt gennem halvåret, men den stigende inflation havde en positiv effekt på afkastet af indeksobligationer.

Efter halvårsskiftet er usikkerheden på de finansielle markeder blevet forstærket med store kursudsving til følge. Usikkerheden er blandt andet blevet udløst af en genopblussen af statsgældskrisen i Sydeuropa samt af den fortsatte uro omkring den økonomiske situation i USA, som har forstærket frygten for en recession. Nordea Invest Indeksobligationer er blevet påvirket positivt af usikkerheden, da den har resulteret i faldende renter.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede eller kommunikationschef Klaus Fridorf på telefon 33 36 08 97.

Med venlig hilsen
Nordea Invest

Cristina Lage
Administrerende direktør