Delvis førtidsindfrielse af obligationslån


 

OMX Nordic Exchange Copenhagen

Nikolaj Plads 6

1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 11/2011

 

                                                                                                   11. oktober 2011

                                                                                                   Anders H. Larsen, direkte tlf. 55 36 52 50

                                                                                                   E-mail: ahl@vorbank.dk

                                                                                  

 Delvis førtidsindfrielse af obligationslån – DK0030245477

 

Med udgangspunkt i en fortsat forbedret likviditet og stigende indlån fra kunder har Vordingborg Bank besluttet at førtidsindfri yderligere DKK 50.000.000 af det obligationslån, der oprindeligt blev optaget på DKK 300.000.000 med individuel statsgaranti den 17. maj 2010. Det oprindelige obligationslån vil herefter være nedbragt til DKK 150.000.000. Banken har på intet tidspunkt været ramt af indlånstilbagegang som følge af ophør af Bankpakke I, og den stærke opbakning i lokalområdet har ført til stigende indlån fra nye og gamle kunder.

 Vordingborg Bank udstedte den 17. maj 2010 variabelt forrentet obligationslån 2010/2013 på DKK 300.000.000 med individuel statsgaranti (ISIN Kode: DK0030245477).

 I henhold til informationsmaterialet dateret 27. april 2010 skal det herved meddeles, at Vordingborg Bank udnytter sin ret, med minimum 30 dages varsel, til at foretage en delvis førtidsindfrielse af obligationslånet for i alt DKK 50.000.000.

 Førtidsindfrielsen vil blive foretaget med valør den 17. november 2011 til kurs 100 med tillæg af påløbne, men endnu ikke betalte renter. Den cirkulerende nominelle mængde vil efter førtidsindfrielsen være DKK 150.000.000, idet banken tidligere på året med valør 17. maj foretog en delvis førtidsindfrielse på DKK 100.000.000.

 Udvælgelse af obligationerne til førtidig indfrielse vil ske i overensstemmelse med VP SECURITIES A/S’s til enhver tid gældende regler.

 Med venlig hilsen

VORDINGBORG BANK

 Ole Kühnel                                     

Bankdirektør                                              


Attachments