Affitech A/S styrker patentportefølje for anti-VEGF antistoffet AT001/r84

Meddelelse nr. 18/2011


København og Oslo, 12. oktober, 2011, 2011-10-12 09:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoffer, meddeler i dag, at det amerikanske pa­tentkontor (USPTO) har udstedt et patent til Affitech (nr. 8.034.905), der dækker Selskabets førende anti-VEGF antistoflægemiddelkandidat AT001/r84. Det amerikanske patent er det første patent udstedt til Affitech på denne lægemiddelkandidat i et større marked, og det styrker Affitechs patentposition væsentligt for netop AT001/r84. Patentet ejes i fællesskab af Affitech og Selskabets samarbejdspartner Peregrine Pharmaceuticals.

Managing Director i Affitech A/S, Martin Welschof udtaler:

“Udstedelsen af det amerikanske patent på AT001/r84 er gode nyheder. Vi udvider hermed vores patentportefølje for AT001/r84 til at omfatte USA, hvilket er vigtigt for den videre udvikling af denne antistoflægemiddelkandidat. Udviklingen af AT001/r84 skrider godt frem, og IBC Generium forventer at starte det første fase 1 studie med AT001/r84 inden udgangen af 2011.”

About AT001/r84

AT001/r84 er et nyt proprietært anstistof rettet mod vaskulær endotel vækstfaktor (VEGF) som bliver udviklet af Affitech og IBC Generium som et potentielt alternativ til bevacizumab (Avastin®) til behandling af visse kræftformer. De russiske sundhedsmyndigheder har givet kræftbehandling baseret på anti-VEGF antistoffer topprioritet inden for udvikling af nye lægemidler i Rusland. Affitech’s AT001/r84 har potentialet til at tilfredsstille behandlingsbehovet på dette område. Rettighederne til at udvikle og kommercialisere AT001/r84 uden for Rusland og CIS landene forbliver hos Affitech.  

Om Affitech A/S                                                                                                                   

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Selskabet anvender en række proprietære antistofteknologier til at identificere 100% humane antistoffer til brug i behandlingen af kræft, betændelsestilstande og andre sygdomsområder. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Affitech udvikler sine to ledende antistofkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner IBC Generium. Selskabet har indledningsvis fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via samarbejde med partnere om klinisk udvikling i ’emerging markets’.  Yderligere information fås på www.affitech.com.

 

Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

 

 

         Kontakt:
         
         Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tlf. +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com


Attachments