GE Healthcare Life Sciences aktiverer rekombinant Protein L licens fra Affitech

Meddelelse nr. 19/2011


København, Danmark og CHALFONT St. GILES, Storbritannien, 2011-10-17 10:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Affitech A/S (NASDAQ OMX: AFFI) og GE Healthcare Life Sciences meddeler i dag, at GE Healthcare Life Sciences har aktiveret en eksklusiv licens til at markedsføre og sælge produkter, der indeholder rekombinant Protein L, givet af Affitech i en patent og know-how licensaftale.  I henhold til aftalen skal GE Healthcare Life Sciences betale Affitech royalty af nettosalget af alle produkter relateret til aftalen og solgt af GE Healthcare Life Sciences.

Martin Welschof, Managing Director i Affitech udtaler:

“Det glæder mig, at GE Healthcare Life Sciences har aktiveret licensen til rekombinant Protein L, som har vist sig at være det eneste naturligt forekommende affinitetsprotein, der kan bruges i arbejdet med både ikke-protein A bindende antistoffer og med dele af antistoffer. Ved at aktivere denne licens er GE Healthcare Life Sciences nu klar til at kommercialisere og udvide adgangen til denne innovative rekombinante Protein L teknologi.”

Catarina Flyborg, General Manager BioProcess Products, GE Healthcare Life Sciences, kommenterer aktiveringen af rekombinant Protein L licensen:

“Dette er et vigtigt skridt fremad for GE Healthcare Life Sciences, som vil gøre det muligt for os at udvikle nye teknologier, der kan bidrage til løsningen af nogle af de mest vanskelige udfordringer, som vores kunder i den biofarmaceutiske produktion og den proteinvidenskabelige forskning står over for.”

 

Om Affitech A/S                                                               

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S’ lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod kræft og betændelses­tilstande. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Affitech udvikler sine to ledende antistofkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner IBC Generium. Selskabet har indledningsvis fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via samarbejde med partnere om klinisk udvikling i ’emerging markets’.  Yderligere information fås på www.affitech.com.

Om GE Healthcare
GE Healthcare tilbyder transformationsmedicinske teknologier og services, som skaber en ny epoke for behandling af patienter. Selskabets brede ekspertise inden for medicinsk billeddannelse og informations­teknologier, medicinsk diagnostik, opdagelse af nye lægemidler, biofarmaceutiske produktions­teknologier, og forbedring af ydeevneog services til løsningsmodeller vedrørende ydeevne, hjælper dets kunder til at tilbyde bedre behandling til flere mennesker i verden med et lavere omkostningsniveau. Derudover danner GE Healthcare partnerskaber med ledere inden for sundhedsområdet, idet Selskabet stræber efter at løfte den globale forandring af politikker, som er nødvendig for at implementere succesfulde ændringer til bæredygtige sundhedssystemer.

GEs såkaldte “healthymagination” vision for fremtiden inviterer verden til at deltage på Selskabets færd, da det kontinuerligt udvikler innovative midler fokuseret på at reducere omkostninger, og øge adgang og forbedre kvaliteten verden over.  GE Healthcare, der er en afdeling af General Electric Company (NYSE: GE), har hovedkvarter i Storbrittannien.  Globalt er GE Healthcare medarbejdere engageret i at servicere sundhedspersonale og patienter i mere end 100 lande. Besøg Selskabets website www.gehealthcare.com for yderligere information om GE Healthcare.

For yderligere information om GE Healthcare Life Sciences teknologier og services, se venligst  www.gelifesciences.com

Vores seneste nyheder ses på: http://newsroom.gehealthcare.com/http://newsroom.gehealthcare.com

Om Protein L teknologien

I 2000 sikrede Affitech sig de fulde rettigheder til rekombinant Protein L og udviklede vektorer samt forfinede know-how med henblik på solid produktion af Protein L, der er et naturligt forekommende bakterielt protein, som binder til den såkaldte ’kappa light’ kæde af antistoffer uden at påvirke bindingen til deres antigener. Protein L har vist sig at være det eneste naturligt forekommende affinitetsprotein, som kan bruges i arbejdet med både ikke-protein A bindende antistoffer og med dele af antistoffer.

 

Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

 

 

         For yderligere information kontakt venligst
         
         
         
         Affitech: Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tel # +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com
         
         
         
         GE Healthcare: Dr. Val Jones, Global PR Manager, Life Sciences, +44 7917 175 192, Val.jones@ge.com


Attachments