Affitech annoncerer nyt fokus på produktudvikling og deraffølgende restrukturering

Meddelelse nr. 22/2011


København og Oslo, 17. november, 2011, 2011-11-17 09:15 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Affitech A/S (NASDAQ OMX: AFFI) der udvikler antistoffer, offentliggør i dag, at Selskabet bliver restruktureret med det resultat, at medarbejderstaben i Selskabets norske datterselskab Affitech Research AS i Oslo, hvor de primære forsknings- og udviklingsaktiviteter finder sted, bliver reduceret med omkring 24 medarbejdere. Årsagerne til denne restrukturering er (i) at Selskabet vil fokusere ressourcerne på at udvikle dets førende antistofprodukter og (ii) at forlænge den tilgængelige periode til at rejse ny kapital til virksomheden.  

 

Fokus på produktudvikling

Selskabet har afsluttet den prækliniske forskning vedrørende det førende antistof AT001/r84, et nyt selektivt antistof til vaskulær endotel vækstfaktor (VEGF) - et væsentligt mål for kræftmedicin.  Affitech har desuden afsluttet forskningsfasen vedrørende dets AT008/anti-CCR4 program og udvalgt en monoklonal antistof udviklingskandidat som Selskabets andet potentielle kræftlægemiddel.  Affitech ønsker nu at fokusere ressourcerne på at støtte den kliniske udvikling af AT001/r84 og på den prækliniske udvikling af AT008/anti-CCR4.  Dette andet potentielle kræftlægemiddel er den første funktionelle antagonist til CCR4, en G-protein koblet receptor (GPCR), som findes på overfladen af mange kræftceller. Antistoffet blev opdaget ved brug af Selskabets proprietære CBASTM teknologiplatform. Affitech vil fortsætte sin basale forskning vedrørende andre nye anti-GPCR lægemiddelkandidater og bibeholde sine kerneteknologier og virksomhedens ekspertise.

 

Finansielle overvejelser

In april 2010 blev Trans Nova Investments gennem en aktieemmision den kontrollerende aktionær i Selskabet med et ejerskab på ca. 53%.  Samtidig indgik Affitech en forsknings-, udviklings- og licensaftale med NauchTekhStroy Plus (senere overført til IBC Generium), hvor IBC Generium fik eksklusive rettigheder til at licensere begge Affitechs to førende lægemiddelkandidater (AT001/r84 og AT008/anti-CCR4) til Rusland og CIS markederne.

Den prækliniske pakke vedrørende AT001/r84 til Rusland/CIS blev færdiggjort i oktober 2011, og Selskabet meddelte d. 20. oktober 2011, at det havde modtaget 2,5 millioner euro i milepælsbetaling som den anden af et antal aftalte licens- og milepælsbetalinger, der forfalder i løbet af udviklingen af lægemidlet i Rusland. AT008/anti-CCR4 har også haft god fremgang, og Affitech forventer i indeværende måned at modtage 2,0 millioner euro i licensbetaling som den første af en række licens- og milepælsbetalinger som følge af, at IBC Generium indløser licensen til at udvikle dette produkt i Rusland/CIS.  Disse licens- og milepælsbetalinger er inkluderet i Selskabets budget for 2011.  Affitech meddelte i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2011, at Selskabet vil have behov for yderligere kapital i slutningen af første kvartal 2012 for at kunne fortsætte dets nuværende aktiviteter.

Trans Nova Investments har indikeret over for Affitechs bestyrelse, at de ikke har intentioner om, med det nuværende omkostningsniveau, at finansiere Affitechs aktiviteter alene. Som resultat heraf har Affitech i løbet af de sidste måneder undersøgt mulighederne for at finde potentielle medinvestorer til at finansiere Selskabet, og denne proces vil fortsætte i de kommende måneder. Affitechs bestyrelse vurderer kvaliteten af Selskabets teknologi og nye produktmuligheder som værende meget stærke og mener, at Selskabet har grundlaget og muligheden for at opnå yderligere finansiering af dets forskning og udvikling. På grund af det aktuelt vanskelige finansielle marked forventes en ny finansieringsproces imidlertid at tage tid og kan ikke garanteres. Affitechs bestyrelse har derfor besluttet at reducere omkostningerne og pengestrømmene med henblik på at udvide den periode, hvor Selskabet kan fortsætte som igangværende virksomhed, mens det søger ny kapital internationalt.  Ved at implementere den i dag annoncerede reduktion af medarbejderstaben og andre former for besparende foranstaltninger og fokusere aktiviteterne som beskrevet, forventer Selskabet at have nødvendige midler indtil slutningen af 2. kvartal 2012.  

 

Udsigter for 2011

De finansielle udsigter for 2011 er ændret til et forventet tab på 45-55 millioner kr. sammenlignet med med et tab på 50-60 millioner kr. som tidligere meddelt. Dette omfatter restruktureringsomkostninger på op til 5 millioner kr. modregnet af et generelt lavere omkostningsniveau for driften end tidligere forventet i 4. kvartal, og den begyndende effekt af de iværksatte besparelsesforanstaltninger. Kontantbeholdningen ved årets slutning forventes at være omkring 25 millioner kr. Den årlige besparelse som følge af restruktureringen estimeres til at være 18 millioner kr.  

Affitech vil give yderligere detaljer vedrørende fremgangen i Selskabets forsknings- og udviklings­programmer og den finansielle status i Selskabets kvartalsrapport for 3. kvartal 2011, som bliver offentliggjort d. 24. november 2011.

 

Om Affitech A/S                                                               

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Selskabet anvender en række at proprietære antistofteknologier til at identificere 100% humane antistoffer til brug i behandlingen af kræft, betændelsestilstande og andre sygdomsområder. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Affitech udvikler sine to ledende antistofkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner IBC Generium. Affitech har indledningsvis fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via samarbejde med partnere om klinisk udvikling i ’emerging markets’.  Yderligere information fås på www.affitech.com.

 

Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

 

         Kontakt
         
         Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tlf. +45 2320 1001, e-Mail: ir@affitech.com


Attachments