God efterspørgsel efter både nye og etablerede produkter


  • Den nye SAILOR 900 VSAT løsning til det maritime marked er blevet meget positivt modtaget, og selskabet har haft en god ordreindgang. 
     
  • På det aeronautiske område nåede omsætningen i 2. kvartal DKK 42 mio. (DKK 11 mio.) – det hidtil højeste niveau for et kvartal. 
  • Omsætningen inden for systemer, der i høj grad er afhængig af enkeltkontrakter, steg til DKK 47 mio. (DKK 37 mio.). 
  • Den samlede omsætning i første halvår blev DKK 522 mio. (DKK 516 mio.). 
  • Resultat af primær drift blev DKK 78 mio. (DKK 75 mio.) svarende til en overskudsgrad på 14,9% (14,6%). 
  • Periodens resultat blev DKK 58 mio. (DKK 52 mio.), en stigning på 10%. 
  • Pengestrømmene fra driftsaktiviteterne steg til DKK 162 mio. (DKK 146 mio.). Den frie pengestrøm fra drift og investeringer, før akkvisitioner og finansiering, steg til DKK 91 mio. (DKK 79 mio.). 
  • For at accelerere udviklingen af nye produkter oprettes op til 50 nye ingeniørstillinger, en stigning i størrelsesordenen 25%. 
  • Som meddelt tidligere i november forventes for regnskabsåret 2011/12 en omsætning i niveauet DKK 1.085-1.135 mio. (DKK 1.093 mio.), idet de voldsomme oversvømmelser i Bangkok ventes at påvirke dele af selskabets leverancer negativt i de nærmeste måneder. Overskudsgraden ventes at blive på ca. 15% (17,8%). 

”Omsætningen i andet kvartal var robust trods fortsat vanskelige markedsforhold. Vi ser en stærk efterspørgsel efter vores nye produkter på såvel det maritime som de landmobile og aeronautiske områder. For yderligere at accelerere denne positive udvikling opretter vi nu 30-50 nye ingeniørstillinger i udviklingsafdelingerne,” siger administrerende direktør Walther Thygesen i en kommentar til regnskabet.

Thrane & Thrane holder i dag kl. 14:00 et analytiker- og pressemøde, hvor halvårsrapporten vil blive gennemgået. Mødet finder sted hos NASDAQ OMX København, Nikolaj Plads 6, København

Kontakt
Walther Thygesen, CEO
Tlf. (+45) 23 33 75 01 (mobil)
E-mail wat@thrane.com


John Alexandersen, Vice President, Investor Relations
Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil)

E-mail ja@thrane.com
 

Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global mobil satellit- og radiokommunikation. Siden grundlæggelsen i 1981 har selskabet opnået en fremtrædende position inden for globale mobile satellittjenester baseret på Inmarsat systemet og leverer i dag udstyr til brug overalt – på land, til vands og i luften. Under varemærkerne Thrane & Thrane, EXPLORERTM, SAILOR® og AVIATOR markedsføres virksomhedens kommunikationsprodukter verden over via distributører og partnere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX København (symbol: THRAN). www.thrane.com.


Attachments