Delårsrapport for perioden 1. august 2011 - 31. oktober 2011


Selskabsmeddelelse nr. 12 2011/12
København, den 15. december 2011



Delårsrapport for perioden 1. august 2011 - 31. oktober 2011
Resultat for 3. kvartal 2011/12 udgør DKK -6,1 mio. Egenkapitalen udgør DKK 922
mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 19.921.

Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har i dag behandlet og
godkendt Selskabets delårsrapport for perioden 1. august 2011 - 31. oktober
2011. Delårsrapporten har følgende hovedpunkter:


  * Periodens nettoresultat blev DKK -6,1 mio. Investeringer i private equity
    fonde har givet et afkast på i alt DKK -4,6 mio. Resultatet af finansielle
    poster blev netto DKK 0,4 mio.

  * Kapitalandele i private equity fonde udgør DKK 733 mio., og SPEAS'
    udestående investeringstilsagn udgør ca. DKK 290 mio., som fondene kan
    investere i nye virksomheder over de kommende år.

  * SPEAS har DKK 194 mio. indlån i danske pengeinstitutter og har derudover
    tilfredsstillende kreditfaciliteter til dækning af de udestående
    investeringstilsagn.

  * I 3. kvartal 2011/12 har SPEAS netto indbetalt DKK 16 mio. til private
    equity fondene i henhold til de afgivne investeringstilsagn og modtaget DKK
    129 mio. i provenu fra solgte virksomheder samt rekapitaliseringer.

  * SPEAS har frem til 31. oktober 2011 modtaget exitprovenu fra private equity
    fondene vedrørende i alt seks investeringer, heraf tre i indeværende
    regnskabsår. Det samlede exitprovenu andrager DKK 146 mio. svarende til
    1,9x investeret beløb og et bruttoafkast pr. 31. oktober 2011 på 21,9% p.a.
    (IRR).

  * Egenkapitalen udgjorde pr. 31. oktober 2011 DKK 922 mio. svarende til en
    indre værdi pr. aktie på DKK 19.921 mod en børskurs pr. 14. december 2011 på
    DKK 13.000.

  * I regnskabsårets 3. kvartal har SPEAS købt yderligere 476 stk. egne aktier
    for i alt DKK 6,3 mio., idet aktiekursen vurderes attraktiv sammenlignet med
    Selskabets øvrige investeringsalternativer.

  * SPEAS fastholder uændret forventningerne om et resultat for regnskabsåret
    2011/12, der slutter den 31. januar 2012, i niveauet DKK 55 mio. til DKK 65
    mio. Årets resultat vil være afhængigt af udviklingen på de finansielle
    markeder.


Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30

Med venlig hilsen
Scandinavian Private Equity A/S


Jens Erik Christensen           Ole Mikkelsen
Bestyrelsesformand              Adm. direktør




[HUG#1571450]

Attachments