Meddelelse#107-Mermaid bringer Albertslund ind i det digitale informations-kredsløb


Glostrup, 2011-12-20 10:46 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Der er ganske vist ikke tale om store nyhedsbillboards som i New York og Tokyo, men med Albertslunds nye digitale informationsskærme er byen stadig et forgangsbillede for, hvordan moderne formidling er til stor gavn for borgerne.

Med hjælp fra Albertslund kommune og Albertslund Posten skal borgernes informationsbehov endnu engang imødekommes. Det sker med en udvidelse af de to informationsskærme, de såkaldte lysaviser, som i to år har været en integreret del af Albertslund station. Den seneste generation af informationsskærme består af fem nye skærme, som placeres på steder i byen, hvor et højt antal mennesker passerer forbi hver dag.

Det er Mermaid, Skandinaviens førende leverandør af informationsskærme, som de næste tre år skal digitalisere bybilledet i Albertslund, og sikre byen så bred en nyhedsformidling som muligt. Aftalen indebærer, at Mermaid skal levere og installere fem 42” skærme med tilhørende software i indeværende år. Hertil kommer Mermaid til at stå for den daglige drift af skærmene, som skal formidle nyheder omkring det lokale foreningsliv, kommunal information, nyheder fra Albertslund Posten samt spots fra lokale annoncører.

Albertslund er i øvrigt unik i forhold til byens håndtering af borgerservice-problematikken, hvor kombinationen af lokale nyheder og kommunal information ikke er set før i Danmark – og slet ikke i forbindelse med brug af digitale informations-skærme.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst: 

Adm. Direktør                                Certified Adviser

Henrik Johnsen                              Gert Mortensen

Mermaid A/S                                  Schrøder Partners A/S

Tlf. +45 44 52 92 00                        Tlf. +45 23 60 32 88

E-mail: hj@mermaid.dk                   E-mail: gm@schroderpartners.dk

    

Mermaid er Skandinaviens førende aktør indenfor digital signage, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi har løsninger i mere end 30 lande. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til retail, transport, corporate sektoren og den offentlige sektor. Vores kunder inkluderer 7-Eleven, A-apoteket, Arriva,  BoConcept, Burger King, Click, Coop, City-Trafik, DSB, EDC, Eurosko, HI-FI Klubben, Matas, Opto Gruppen, Profil Optik, Silvan, Stark, SuperBest, TDC, Telia, TOP-TOY, XL-Bygg og mange andre..


Attachments