Mermaid indgår aftale med AFA JCDecaux


Glostrup, 2012-01-11 15:14 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Mermaid og AFA JCDecaux står bag Billund Lufthavns nye digitale video-vægge, som implementeres primo 2012. Allerede nu står det klart at modevirksomheden Bestseller er den første til at udnytte disse nye digitale muligheder.

Billund Lufthavn iklædes i starten af 2012 nye digitale video-vægge fra Mermaid og AFA JCDecaux, som begge har skærm- og skiltekommunikation som deres kernekompetence. Samarbejdet mellem Mermaid og AFA JCDecaux er interessant, da det i høj grad vil forvandle Billund Lufthavn til en moderne digital og dynamisk medieplatform, der i fremtiden vil kunne måle sig med de allerstørste lufthavne i Europa såsom lufthavnen i München, der må betragtes som et internationalt forbillede i forhold til anvendelsen af moderne digital skærmkommunikation.

Medieplatformen giver virksomheder ideelle eksponeringsforhold i et internationalt forum, hvor antallet af passagerer faktisk er stigende. I 2011 havde Billund Lufthavn således ca. 2.7 mio. rejsende - en stigning på 5.3 %, svarende til 136.176 passagerer i forhold til 2010.

AFA JCDecaux, en af verdens førende indenfor udendørsreklame, har licens til al udendørs og indendørs skærmkommunikation i Billund Lufthavn. Virksomheden har stor fokus på lufthavnsreklame, og har udviklet specielle lysskilte og bannere hertil. Men nu går AFA JCDecaux imidlertid også den digitale vej - med stor hjælp fra Mermaid.

Mermaids digitale informationsskærme erstatter nemlig nogle af AFA JCDecauxs statiske lysskilte i Billund Lufthavn. Det betyder, at indholdet hurtigt og nemt kan opdateres fra centralt sted, og bruges til forskellige former for dynamisk formidling.

Mermaid leverer projektet i løbet af 1. kvartal 2012, og er yderligere ansvarlig for drift- og systemovervågning.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

 

Adm. Direktør                     Certified Adviser

Henrik Johnsen                   Gert Mortensen

Mermaid A/S                       Schrøder Partners A/S

Tlf. +45 44 52 92 00           Tlf. +45 23 60 32 88

E-mail: hj@mermaid.dk     E-mail: gm@schroderpartners.dk

 

Mermaid er Skandinaviens førende aktør indenfor digital signage, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi har løsninger i mere end 30 lande. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til retail, transport, corporate sektoren og den offentlige sektor. Vores kunder inkluderer 7-Eleven, A-apoteket, Arriva,  BoConcept, Burger King, lick, Coop, City-Trafik, DSB, EDC, Eurosko, HI-FI Klubben, Matas, Opto Gruppen, Profil Optik, Silvan, Stark, SuperBest, TDC, Telia, TOP-TOY, XL-Bygg og mange andre.


Attachments