Meddelelse#115-Mermaid er nu totalleverandør for Q8’s instore-tv


Glostrup, 2012-01-19 12:19 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Instore-tv spiller en nøglerolle i Q8’s butikskoncept ’Qvik To Go’, som tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsprodukter i et åbent og moderne butiksmiljø.

I forhold til Q8’s Instore-tv har det været essentielt for virksomheden at alliere sig med en samarbejdspartner, som forstår virksomhedens overordnede visioner, og som er i stand til at skabe effektiv visuel kommunikation til kunderne. Og her står Mermaid fortsat solidt i rollen som leverandør af Instore-tv. Det har betydet, at Q8 har valgt at udvide aftalen, så Mermaid i fremtiden fungerer som totalleverandør af Instore-tv. Q8 vil bruge Instore-tv til at forbedre den generelle butiksoplevelse.

Siden 2006 har der eksisteret et tæt samarbejde mellem Q8 og Mermaid omkring Instore-tv, hvor Mermaid hidtil har leveret software. Men nu har Q8 valgt at udvide aftalen, så Mermaid i fremtiden fungerer som totalleverandør af Instore-tv.

Mermaid skal producere indhold og levere den dertilhørende hardware og software samt stå for drift- og systemovervågning i forhold til 100 servicestationer. Q8’s klare målsætning med at udvide samarbejdet med Mermaid er at få en partner, der kan være med til at synliggøre Q8 som en alsidig convenience butik med et stort udvalg af gode kvalitetsprodukter.

Det udvidede samarbejde er igangsat.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

 

Adm. Direktør                      Certified Adviser

Henrik Johnsen                   Gert Mortensen

Mermaid A/S                       Schrøder Partners A/S

Tlf. +45 44 52 92 00            Tlf. +45 23 60 32 88

E-mail: hj@mermaid.dk      E-mail: gm@schroderpartners.dk

 

Mermaid er Skandinaviens førende aktør indenfor digital signage, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi har løsninger i mere end 30 lande. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til retail, transport, corporate sektoren og den offentlige sektor. Vores kunder inkluderer 7-Eleven, A-apoteket, Arriva,  BoConcept, Burger King, Click, Coop, City-Trafik, DSB, EDC, Eurosko, HI-FI Klubben, Matas, Opto Gruppen, Profil Optik, Silvan, Stark, SuperBest, TDC, Telia, TOP-TOY, XL-Bygg og mange andre.


Attachments