SPAR LOLLAND nedjusterer forventningerne til resultatet for 2011


NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

1067 København K                      

  

Dato: 30. januar 2012

Selskabsmeddelelse nr.: 2/2012

  

SPAR LOLLAND nedjusterer forventningerne til resultatet for 2011

SPAR LOLLAND fastholder forventningerne til basisindtjeningen - defineret som indtjeningen før nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, kursreguleringer, fusionsomkostninger og andre driftsudgifter - for året 2011 i niveauet 100 mio. kr., men som følge af øgede nedskrivninger, forventer SPAR LOLLAND et samlet negativt resultat efter skat i størrelsesorden 100 mio. kr. for året 2011.

Resultatet er dårligere, end det bankens ledelse forventede for blot få måneder siden, og skyldes for en stor dels vedkommende, at SPAR LOLLAND ser en mere forsigtig praksis i forhold til, hvornår der skal nedskrives på et engagement frem for en reservation af kapital i form af øget solvensbehov.

En overvejende del af nedskrivningsbeløbet har tidligere været afsat i opgørelsen af solvensbehovet.

Bankens ledelse har naturligvis forholdt sig til de konsekvenser det får for dens indtjening og solvens, hvorfor der er taget initiativer til at styrke solvensoverdækningen gennem en fremadrettet øget indtjening de kommende år. Dette vil blandt andet ske gennem en stærk markedsposition i bankens primære markedsområder på Lolland-Falster, dele af Sjælland samt en række stærke forretningsmæssige muligheder i online bankplatformen – FinansNetBanken.

- Vi ville naturligvis gerne have været foruden denne nedjustering, men der har været generelle signaler, som tilsagde en ændret stillingtagen til nedskrivninger på engagementer. Dem har vi valgt at forholde os aktivt til, siger adm. direktør Lynge Thang Jørgensen.

- Det skal samtidig understreges, at SPAR LOLLAND gennem det seneste år også har været igennem en meget positiv udvikling, hvor vi sikrede os et solidt indlånsoverskud og en rigelig likviditetsoverdækning. Samtidig har vi en fair basisindtjening, som på sigt vil styrke kapitalgrundlaget, siger adm. direktør Lynge Thang Jørgensen.

SPAR LOLLAND offentliggør årsrapport for 2011 den 27. marts 2012

Med venlig hilsen

 

SPAREKASSEN LOLLAND A/S

 

Lynge Thang Jørgensen

Administrerende direktør


Attachments