GrønlandsBANKENs Årsrapport 2011


Overskud før skat tkr. 78.329 (tkr. 98.119 i 2010). Resultat før skat forrenter primo egenkapitalen med 10,3 pct.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger steg med kr. 11,5 mio. i forhold til 2010 til kr 120,3 mio. Senest udmeldte estimat i oktober 2011 var i den øvre ende af intervallet kr. 95-115 mio. i resultat før kursreguleringer og nedskrivninger.

Netto rente- og gebyrindtægter steg med kr. 18,2 mio. til kr. 253,5 mio. svarende til 7,75 pct.

Kursregulering af valuta og værdipapirer udgør et minus på kr. 29,5 mio. mod et plus på kr. 3,9 i 2010. Kr. 22,0 mio. heraf vedrører negativ kursregulering på bankens beholdning af Scandinotes IV Mezzanine, der herefter er bogført til en værdi af kr. 3,0 mio. Negativ kursregulering af Sparinvest Holding udgør kr. 5,7 mio.

Omkostninger og afskrivninger steg med kr. 2,5 mio. til kr. 135,9 mio. Stigningen skyldes primært øgede personaleudgifter, herunder renovering af personaleboliger, en ekstraordinær omkostning og afskrivning på bankens hovedsæde samt øgede it-omkostninger. Betaling af provision til ”Det Private Beredskab” faldt derimod og udgør for hele året 2011 i alt tkr. 2.037 mod tkr. 10.252 i 2010.

Nedskrivninger og hensættelser udgør kr. 12,5 mio. og udgør 0,3 pct. af bankens udlån og garantier.

GrønlandsBANKENs likviditet er fortsat meget tilfredsstillende med en likviditetsoverdækning i forhold til lovkravet på 201,1 pct og et betydeligt indlånsoverskud.

Der forventes i 2012 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet kr. 115 – 125 mio.


Attachments