Meddelelse#117-Mermaid og TDC har udvidet- og forlænget samarbejdet


Glostrup, 2012-03-07 21:11 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Mermaid og TDC har udvidet- og forlænget samarbejdet. Den nye aftale omfatter samtlige TDC’s 66 butikker, hvor Mermaids instore radio løsning allerede nu er implementeret. TDC, som i forvejen benytter Mermaids instore-tv løsning, har stor fokus på at skabe de bedste rammer for et sansestimulerende butiksmiljø.

Med Mermaid som tæt samarbejdspartner ønsker TDC i 2012 en yderligere modernisering af deres butikker, med henblik på en fortsat udvidelse af berøringsfladen med kunderne. Det er en topprioritet for TDC at sikre at deres butiksmiljø kan understøtte deres brand og identitet, og hertil spiller Mermaids instore radio løsning en nøglerolle.

Mermaid arbejder løbende på at udvikle instore mediet, både indenfor billede og lyd, med henblik på at skabe mest mulig merværdi for kundens brand. Derfor er Mermaids instore radio løsning også en interessant del af virksomhedens produktportefølje.

Research viser, at musik er et stærkt sansestimulerende værktøj, hvis det bruges korrekt. Derfor tillægger Mermaid ’instore radio’ en stor kommunikativ værdi. Ud fra forskellige variabler som tempo, volumen og genre kan musikken forstærke og fæstne folks positive attitude i forhold til butiksevalueringen og salgspersonalet. I den forbindelse udtaler Anders Rasmussen, Projektleder hos TDC:

”I dag opfattes instore radio ligesom instore-tv som et vigtigt element i opbygningen af et moderne- og serviceminded butiksmiljø, der er i stand til at højne forbrugertilfredsheden og den generelle butiksoplevelse, og som derved i høj grad kan understøtte vores brand og identitet. Derfor er det naturligvis et værktøj, som vi ønsker at implementere ude i vores butikker”. 

Mermaid streamer musikken ud fra en spilleliste, der er specielt udviklet til TDC, og som sikrer stor variation i musikken. Listen er lavet på baggrund af de smagstendenser, som rører sig indenfor TDC’s målgruppe. Herefter vælges musiknumre på baggrund af forskellige variabler, som Mermaid har opstillet. Desuden vil specielle TDC lydspots forstærke formidlingen af butiksnyheder og andre kundeinformationer.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst: 

Adm. Direktør                                            Certified Adviser

Henrik Johnsen                                         Gert Mortensen

Mermaid A/S                                             Schrøder Partners A/S

Tlf. +45 44 52 92 00                                 Tlf. +45 23 60 32 88

E-mail: hj@mermaid.dk                           E-mail: gm@schroderpartners.dk

 

Mermaid er Skandinaviens førende aktør indenfor digital signage, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi har løsninger i mere end 30 lande. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til retail, transport, corporate sektoren og den offentlige sektor. Vores kunder inkluderer 7-Eleven, A-apoteket, Arriva,  BoConcept, Burger King, Click, Coop, City-Trafik, DSB, EDC, Eurosko, HI-FI Klubben, Matas, Opto Gruppen, Profil Optik, Silvan, Stark, SuperBest, TDC, Telia, TOP-TOY, XL-Bygg og mange andre.


Attachments