Affitechs bestyrelse anbefaler aktionærerne at acceptere det frivillige betingede offentlige købstilbud fra Trans Nova Investments Limited

Meddelelse nr. 2/2012


København og Oslo, 12. marts 2012, 2012-03-12 09:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Affitech A/S (NASDAQ OMX: AFFI) meddeler i dag, at Affitechs bestyrelse har overvejet det nye frivillige betingede offentlige købstilbud fra Trans Nova Investments Limited (Trans Nova), d. 28. februar 2012, og anbefaler, at aktionærerne accepterer tilbuddet. Dr Aleksandr Shuster (Bestyrelsesformand) og Dr Andrei Petrov (bestyrelsesmedlem) er nærtstående parter til Trans Nova. Som følge heraf har de ikke deltaget i bestyrelsens gennemgang af tilbuddet og er ej heller ikke involveret i anbefalingen, som alene bliver givet af bestyrelsesmedlemmer, der er uafhængige af Trans Nova. 

Under overvejelserne af tilbuddet har de uafhængige bestyrelsesmedlemmer indregnet den potentielle værdi af Affitechs prækliniske forsknings- og udviklings aktiver herunder AT001/r84, Selskabets nye anti-angiogenese lægemiddel, som er indsendt til myndighedsgodkendelse med henblik på at starte klinisk udvikling i Rusland, og desuden Selskabets antistoffer til G-protein koblede receptorer, som er på et tidligere udviklingsstadie. Affitech har desværre ikke på nuværende tidspunkt finansielle ressourcer til at føre disse produkter frem til markedsføringsgodkendelse og vil have behov for yderligere substantielle investeringer i virksomheden for at kunne gøre dette.  Trans Nova og andre store aktionærer i Affitech, som pt. kontrollerer omkring 75% af Affitechs aktiekapital, har informeret bestyrelsen om, at de ikke ønsker at investere yderligere kapital i Affitech under den nuværende børsnoterede struktur. Bestyrelsen har desuden den opfattelse, at det ikke er muligt at opnå finansiering af driften via eksterne lån.  

I løbet af de sidste 6 til 9 måneder, har bestyrelsen henvendt sig til at antal potentielle nye investorer i Affitech, men de har enten ikke været i stand til at investere i et børsnoteret selskab eller har været uvillige til at gøre det sammen Trans Nova. Bestyrelsen har også overvejet mulige virksomhedstransaktioner, som kunne resultere i nye finansielle og forretningsmæssige ressourcer til Affitech, men enhver aftale af den slags ville kræve støtte fra Trans Nova, hvilket de uafhængige bestyrelsesmedlemmer konkluderer ikke er muligt at opnå på nuværende tidspunkt.  I den nuværende situation, hvor ekstern finansiering af Affitechs fremtidige drift ikke synes at kunne opnås, mener de uafhængige bestyrelsesmedlemmer, at der er i aktionærernes, medarbejdernes og forretningspartnernes bedste interesse, at Trans Nova køber de aktier, de endnu ikke ejer og tager fuldt ansvar for virksomhedens fremtid.  

 Dr Keith McCullagh, næstformand i Affitechs bestyrelse udtaler:

“Det er skuffende, at det ikke har været muligt at udvikle Affitech til at blive en succesfuld, uafhængig biofarmaceutisk virksomhed under den nuværende struktur.  De uafhængige bestyrelsesmedlemmer mener enstemmigt, at det er i aktionærernes bedste interesse at acceptere købstilbuddet fra Trans Nova, så Affitech kan blive et fuldt ejet selskab inden for Trans Novas succesfulde netværk af lægemiddelvirksomheder i udvikling.”

De uafhængige bestyrelsesmedlemmer anbefaler aktionærerne at acceptere tilbuddet og at returnere deres tilkendegivelse om accept inden for tilbudsperioden, som udløber den 27. marts 2012.

 

Om Affitech A/S                                                               

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S’ lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod kræft og betændelses­tilstande. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de lægemiddelkandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp af CBAS™ teknologien. Yderligere information fås på www.affitech.com.

 

 

         For yderligere information kontakt venligst:
         
         
         
         Keith McCullagh, næstformand i Affitechs bestyrelse
         
         Tlf.: +44 7939 573 548, e-mail: keith.mccullagh@btinternet.com
         
         
         
         Randi Krogsgaard, Director IR & Communications
         
         Tlf. +45 2320 100, e-mail ir@affitech.com


Attachments