Andersen & Martini A/S – periodemeddelelse vedr. 1. kvartal 2012


København, 2012-05-11 16:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Nasdaq OMX Copenhagen A/S                           Meddelelse nr.           7/2012

Nikolaj Plads 6                                                                              Fondskode DK 0010283597

1067 København K                                                   

 

 

                                                                                      

 

 

Den 11. maj 2012

 

Andersen & Martini A/S – periodemeddelelse vedr. 1. kvartal 2012

 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Andersen & Martini A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. januar – 31. marts 2012 (3 må-neder).

 

Som meddelt i årsrapporten 2011 har selskabet samlet set haft et aktivitetsniveau i første kvartal 2012 på niveau med sidste år.

 

Fakturering af nye og brugte biler er over niveauet  for samme periode sidste år.  Hertil kommer, at der i 1. kvartal 2012 er indgået bindende aftaler om levering af et større antal nye biler senere i 2012.

 

For så vidt angår værkstedsomsætningen, er aktivitetsniveauet på samme niveau som i fjor, mens reservedelsomsætningen ligger lavere, hvilket særligt var tilfældet i januar og februar. Blandt andet af den grund er det regnskabsmæssige resultat for 1. kvartal lavere end for samme periode i fjor.

 

Der er ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling, som vist i årsregnskabs- meddelelsen.

 

Med venlig hilsen

Andersen & Martini A/S

 

 

 

Peter Hansen

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Peter Hansen på telefon 5060 9000  

 


Attachments