Opdateret finanskalender 2012/13 for Thrane & Thrane A/S


Cobham plc, der gennem datterselskabet Lockman Electronic Holdings Ltd. ejer 25,6% af aktierne og stemmerettighederne i Thrane & Thrane A/S, har meddelt, at der er opnået accepter for mere end 90% af Thrane & Thrane A/S' aktiekapital i forbindelse med det frivillige anbefalede købstilbud af 19. april 2012.

På det grundlag vil bestyrelsen i Thrane & Thrane A/S, efter anmodning fra Cobham plc, indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor dagsordenen vil omfatte valg af medlemmer til bestyrelsen samt forslag om afnotering af Thrane & Thrane A/S fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

Den ekstraordinære generalforsamling forventes afholdt fredag den 29. juni 2012. Samtidig udskydes den ordinære generalforsamling, der var planlagt afholdt torsdag den 28. juni, til tirsdag den 28. august.

Nedenfor er opdateret finanskalender for Thrane & Thrane A/S for regnskabsåret 2012/13.

Årsrapport for 2011/12:  06. juni 2012

Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling 2012:  29. juni 2012

Delårsrapport for 1. kvartal 2012/13:  27. august 2012

Afholdelse af ordinær generalforsamling 2012:  28. august 2012

Halvårsrapport for 2012/13:  26. november 2012

Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2012/13:  20. februar 2013

Årsrapport for 2012/13:  05. juni 2013

Afholdelse af ordinær generalforsamling 2013:  27. juni 2013


Kontakt:
John Alexandersen, Vice President, Corporate Communications & Investor Relations,
T (+45) 39 55 88 00; M (+45) 22 72 38 22


Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global mobil satellit- og radiokommunikation. Siden grundlæggelsen i 1981 har selskabet opnået en fremtrædende position inden for globale mobile satellittjenester baseret på Inmarsat systemet og leverer i dag udstyr til brug overalt – på land, til vands og i luften. Under varemærkerne Thrane & Thrane, EXPLORERTM, SAILOR® og AVIATOR markedsføres virksomhedens kommunikationsprodukter verden over via distributører og partnere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX København (symbol: THRAN). www.thrane.com.

 


Attachments