Meddelelse fra selskabets ledelse


Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 29. juni 2012

 

Ændring til finanskalenderen:

 Landic Property Bonds I A/S offentliggør halvårsrapport for regnskabsåret 2012 den 12. juli 2012.

 Forhåndsoplysning om indkaldelse til obligationsejermøde:

 Ejere af obligationer udstedt af Landic Property Bonds I A/S c/o Atlas Management ApS, Trekronergade 94, 2500 Valby (tlf. 88 33 48 00):

 

  • Serie 2: 11Keopsejd14, ISIN kode DK0003444867, nominelt DKK 50.000.000, ("Obligationsserie 2")
  • Serie 3: 12Keopsejd19, ISIN kode DK0003444784, nominelt DKK 70.000.000, ("Obligationsserie 3")

 vil blive indkaldt til obligationsejermøde til afholdelse

 

Tidspunkt:          Onsdag den 29. august 2012, kl. 10.00

Sted:                     Plesner Advokatfirma, Amerika Plads 37, 2100 København Ø

 I overensstemmelse med obligationsvilkårenes punkt 11 vil endelig indkaldelse blive offentliggjort via Nasdaq OMX Copenhagen (Københavns Fondsbørs) samt via annoncering i Dagbladet Børsen og Berlingske Tidende, når endelig dagsorden foreligger og i henhold til de tidsfrister som er gældende.

 Ledelsens kommentarer til artikel i FinansWatch af 22. juni 2012.

 Som følge af artikel i Finanswatch den 22. juni 2012 vil selskabets ledelse hermed præcisere  følgende:

 

  1. Panthaver i aktierne i Landic Property Bonds I A/S (Finansiel Stabilitet) har, som tidligere oplyst til markedet, ikke ønsket at drive en fortsat salgsproces og har derfor heller ikke ønsket at stille den nødvendige likviditet til rådighed for en fortsat salgsproces af selskabet. Finansiel Stabilitet har ikke på noget tidspunkt skulle stille likviditet til rådighed for selskabets daglige drift.
  2. På obligationsejersmødet forventer ledelsen, at der vil blive orienteret om Landic Property Bonds I A/S' situation, den tidligere salgsproces samt blive stillet forslag til beslutning af obligationsejerne vedrørende alternative løsninger for selskabets fortsatte drift, genoptagelse af salg (selskab eller ejendomme) og finansiering af salgsprocessen fremadrettet.
  3. Selskabets ledelse har modtaget notat om hovedkonklusionerne i en supplerende forureningsundersøgelse. Selskabet har ikke modtaget den fulde afrapportering vedrørende de supplerende forureningsundersøgelser, men notatet indikerer, at den i årsrapporten for 2011 anførte forurening, ikke er så alvorlig som først antaget. Der er på en enkelt ejendom konstateret en ny og hidtil ukendt forurening, som den 25. juni 2012 er anmeldt til Københavns kommune. 

                                                                                                  -oOo-

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Esben Kjær på telefon 33121133


Attachments