Delårsmeddelelse 1. januar - 30. juni 2012


Nasdaq OMX Copenhagen A/S    Meddelelse nr. 9/2012
Nicolai Plads 6                              Fondskode DK 0010283597
1007 København K                       CVR nr. 15313714

Kontaktpersoner
Adm. direktør
Peter Hansen
Tlf. 3693 1011
    
 
Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2012

Bestyrelsen for Andersen & Martini A/S har i dag på et ordinært bestyrelsesmøde godkendt selskabets regnskab for perioden 1. januar til 30. juni 2012.

Andersen & Martini A/S realiserede et resultat efter skat på minus t.kr. 2.073 mod plus 3.797 t.kr. i samme periode sidste år. EBITDA blev 5.051 t.kr. mod 11.251 i fjor. Resultatet er utilfredsstillende i forhold til ledelsens forventninger.

Perioderegnskabet er blandt andet karakteriseret af:
Faldende, men dog positivt primært driftsresultat
Øgede renteomkostninger grundet høje lagre i årets første måneder
Øget salg af biler til private, dog med ændret produktmix
Reduceret flådesalg pga. ændring i registreringsafgiftsloven i foråret
Stabil værkstedsomsætning
Faldende reservedelssalg – specielt på engrossiden

Ledelsen forventer, at flådesalget vil komme op på normalt niveau i andet halvår. Fortsat fokus på tilpasning af kapacitetsomkostningerne samt den lavere kapitalbinding vil yderligere forbedre resultatet, hvorfor der forventes et positivt resultat for hele året.

Greve, den 28. august 2012
Peter Hansen
Adm. direktør

Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2012 for Andersen & Martini A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards' bestemmelser om indregning og måling,delårsrapportbekendtgørelsen samt de danske oplysningskrav til regnskabsaflæggelsen for børsnoterede selskaber.

Andersen & Martini A/S anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten
giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 2012 samt af
resultatet af selskabets aktiviteter i perioden 1. januar - 30. juni 2012.

Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets
aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og selskabets finansielle stilling, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.


Greve, den 28. august 2012

Direktion:

Peter Hansen

Bestyrelse:

Per Martini      Erik Justesen    Jens Erik Christensen
Formand         Næstformand  

Henning Hürdum Lars Taarn Pedersen Peter Willumsen


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr 9 Delårsrapport 2012.pdf