Meddelelse nr. 28/2012
København og Oslo, 11. oktober 2012
NASDAQ OMX Copenhagen A/S har offentliggjort følgende i dag:
”NASDAQ OMX Copenhagen A/S offentliggjorde den 7. september 2012 meddelelse om, at Affitech A/S (ISIN DK0015966592, Orderbook ID 5017) vil blive slettet fra handel og officiel notering med virkning fra den 22. oktober 2012.
Børsen har imidlertid besluttet at sætte afnoteringen af selskabet i bero, idet Finanstilsynet har meddelt børsen, at Finanstilsynet vil tage stilling til, hvorvidt børsens beslutning om at slette Affitech A/S er en overtrædelse af § 25, stk. 3, i Lov om værdipapirhandel.
Aktierne i Affitech A/S vil således kunne handles i børsens systemer indtil videre.
Såfremt Finanstilsynet giver børsen medhold i børsens beslutning om at imødekomme anmodningen om afnotering af Affitech A/S, vil afnotering af selskabet blive gennemført hurtigst muligt herefter.”
Bestyrelsen i Affitech A/S vil vurdere situationen.
Kontakt:
Randi Krogsgaard, Director IR & Communications
Tlf. +45 2320 100, e-mail ir@affitech.com
Stig Jarle Pettersen, CFO
Tlf. +47 9096 0336
Om Affitech
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler 100 % humane antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S’ lægemiddelkandidater retter sig bl.a. mod kræft og betændelsestilstande. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologiplatform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de lægemiddelkandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp af CBAS™ teknologien. Yderligere information fås på www.affitech.com.