Athena IT-Group: Referat af generalforsamling


Den 12. oktober 2012 blev den ordinære generalforsamling i Athena IT-Group A/S afholdt på Søndergård Allé 4, 6500 Vojens.

Administrerende direktør Jens Erik Thorndahl åbnede mødet og kunne fortælle, at bestyrelsen havde valgt advokat Michael Skovgaard som dirigent, i henhold til punkt 4.4 i vedtægterne.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet rettidigt og korrekt, og at generalforsamlingen således var beslutningsdygtig.

Kr. 3.551.896 af selskabets aktiekapital svarende til 88,02 % af selskabets stemmeberettigede kapital var repræsenteret på generalforsamlingen eller havde givet bestyrelsen fuldmagt til at afgive deres stemme på generalforsamlingen.

Dirigenten fremlagde dagsordenen:

  1. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2011/2012.
  2.  
  3. Forelæggelse af årsrapport 2011/2012 med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapporten 2011/2012.
  4.  
  5. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 2011/2012.
  6.  
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  8.  
  9. Det fremgår af vedtægternes punkt 8.1, at revisor fungerer, indtil en generalforsamling vælger en ny revisor i stedet. Det foreslås, at selskabets nuværende revisor fortsætter.
  10.  
  11. Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen i henhold til selskabslovens § 198 bemyndiger bestyrelsen til i tiden indtil næste års ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af selskabets aktiekapital under forudsætning af, at vederlaget svarer til den på erhvervelses-tidspunktet noterede børskurs for selskabets aktier +/- 10%.
  12.  
  13. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægternes punkt 6.1. Bestyrelsen foreslår at punktet ændres fra ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse eller formanden i selskabet i forening med selskabets direktør” til ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse, eller af formanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller af den administrerende direktør i forening med en direktør”.
  14.  
  15. Eventuelt

Ad 1:

Administrerende direktør Jens Erik Thorndahl fremlagde bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2011/12. Beretningen blev taget til efterretning. 

Bestyrelsens beretning kan hentes på www.athena.dk

Ad 2:

CFO Poul Sindberg gennemgik årsrapporten for 2011/12 for Athena IT-Group A/S. Årsberetning og årsrapporten 2011/2012 blev godkendt enstemmigt.

Ad 3:

Det blev besluttet enstemmigt at overføre årets overskud til det følgende år.

Ad 4:

Carsten Sixhøi ønskede ikke at genopstille. Det blev foreslået at Helge Munk, Erik Vesterris og Søren Hougaard genvælges.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt og følgende blev valgt til bestyrelsen:

Helge Munk

Erik Vesterris

Søren Hougaard       

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Helge Munk som formand.

Ad 5:

Bestyrelsen foreslog, at selskabets nuværende revisor fortsætter.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt.

Ad 6:

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen i henhold til selskabslovens § 198 bemyndiger bestyrelsen til i tiden indtil næste års ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10% af selskabets aktiekapital under forudsætning af, at vederlaget svarer til den på erhvervelsestidspunktet noterede børskurs for selskabets aktier +/- 10 %.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt.

Ad. 7:

Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægternes punkt 6.1. Bestyrelsen foreslår at punktet ændres fra ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse eller formanden i selskabet i forening med selskabets direktør” til ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse, eller af formanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller af den administrerende direktør i forening med en direktør”.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt.

Ad. 8

Ingen punkter forelagt.

Generalforsamlingen hævet.

 

Den 12. oktober 2012

 

Dirigent

 

Michael Skovgaard


Attachments

Athena IT Group First North meddelelse nr 88.pdf