Delårsrapport 1.-3. kvartal 2012


Udsendelse af delårsrapport for 1.-3. kvartal var i henhold til den offentliggjorte finanskalender planlagt til den 22. november 2012, men er fremrykket på baggrund af den nyligt afsagte Højesteretsdom i den såkaldte Scandinotes-sag og efterfølgende vurdering af dommens præmisser og mulige konsekvenser. På denne baggrund har banken øget hensættelsen til eventuelle forpligtelser med 29,3 mio. kr. Samtidig har vi som følge af de nye retningslinjer for værdiansættelse af ejendomsrelaterede sikkerheder, der trådte i kraft pr. 1. juli 2012, efter anvisning fra og i forståelse med Finanstilsynet øget bankens nedskrivninger på udlån med 44 mio. kr. De øgede nedskrivninger påvirker kun i begrænset omfang bankens solvensmæssige overdækning, da de berørte udlånsengagementer i væsentlig grad i forvejen var indregnet i bankens solvensbehov.

1.-3. kvartal 2012 i overskrifter:

  • Fortsat markant forbedret basisindtjening
  • De opjusterede forventninger til årets samlede basisindtjening fastholdes på 65-75 mio. kr.
  • Fald i de samlede driftsomkostninger på 3,9 %
  • Stigning i nedskrivninger på udlån som følge af ændrede retningslinjer fra Finanstilsynet
  • Forøgelse af ekstraordinær hensættelse til i alt 50 mio. kr. til dækning af en eventuel forpligtelse i de såkaldte Scandinotes-sager
  • Resultat før skat på minus 74,9 mio. kr. som følge af den ekstraordinære hensættelse samt øgede nedskrivninger
  • Stabil samlet forretningsvolumen med et indlånsoverskud på 737 mio. kr.
  • Solvensprocent på 17,2 %
  • Høj likviditetsoverdækning på 180,4 %

Se den samlede delårsrapport i vedhæftede fil.

For yderligere oplysninger henvises til adm. direktør Petter Blondeau på tlf. 5575 4000.
 


Attachments

Delårsrapport 1.-3. kvartal 2012.pdf