Offentliggørelse af regnskabsresultatet for året 2011/12


Hørsholm, 2012-10-31 07:59 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Selskabsmeddelelse nr. 51/2012 31. oktober 2012

”Resultaterne for 2011/12 bekræfter Chr. Hansens robuste forretningsmodel med en diversificeret og innovativ produkt portefølje, der sikrede en stærk organisk vækst på 11% (ikke medregnet effekten af prisen på karmin). Vores profitabilitet forbedredes med en EBIT-margin på 26,5% i forhold til 25,0% sidste år, og Chr. Hansen står godt rustet til at sikre virksomhedens fremtidige vækst.

For 2012/13 forventer vi at omsætningen vokser med 8-10% (ikke medregnet effekten af prisen på karmin) og en EBIT-margin før særlige poster og nedskrivninger højere end 2011/12,”  siger adm. direktør Lars Frederiksen.

Højdepunkter 2011/12   

  • Omsætningen var EUR 699 mio., hvilket er en stigning på 10% sammenlignet med 2010/11. Den organiske vækst var 8% (11% justeret for ændrede salgspriser som følge af ændringer i råvarepriserne på karmin)
  • EBIT blev EUR 185 mio., hvilket er en stigning på 16% sammenlignet med 2010/11. EBIT-marginen udgjorde 26,5% i forhold til 25,0% i 2010/11
  • Årets resultat blev EUR 131 mio. (EUR 129 mio. ekskl. minoritetsinteresser) sammenlignet med EUR 119 mio. i 2010/11 (EUR 117 mio. ekskl. minoritetsinteresser)
  • Årets resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie, udvandet, EUR 0,95, hvilket er en stigning på 14% i forhold til 2010/11
  • Anlægsinvesteringerne udgjorde EUR 64 mio., svarende til 9,1% af omsætningen
  • Forsknings- og udviklingsudgifterne udgjorde EUR 47 mio., svarende til 6,7% af omsætningen
  • Nedskrivning på EUR 4 mio. relateret til klinisk studie på immunsystemet
  • Nettodriftskapitalen var EUR 99 mio., svarende til 14,1% af omsætningen sammenlignet med EUR 98 mio. eller 15,3% af omsætningen pr. 31. august 2011
  • De frie pengestrømme udgjorde EUR 113 mio., hvilket er en stigning på 8% i forhold til 2010/11 ekskl. frasolgte aktiviteter
  • Den nettorentebærende gæld blev EUR 364 mio., svarende til 1,5 gange EBITDA sammenlignet med 1,7 gange EBITDA pr. 31. august 2011
  • Pr. 31. august 2012 var i alt 2.348.789 aktier med en samlet transaktionsværdi på EUR 52 mio. blevet tilbagekøbt i henhold til aktietilbagekøbsprogrammet. Programmet blev afsluttet den 19. oktober 2012. Der blev i alt tilbagekøbt 3.534.244 aktier med en samlet transaktionsværdi på EUR 80 mio.
  • I 4. kvartal 2011/12 var omsætningen EUR 185 mio., hvilket er en stigning på 15% i forhold til 4. kvartal sidste år. Organisk vækst var 10% (14% justeret for ændringer i salgspriser som følge af ændrede råvarepriser på karmin). EBIT-marginen var 27,2% i forhold til 28,4% i 4. kvartal sidste år. Frie pengestrømme udgjorde EUR 67 mio. i forhold til EUR 88 mio. i 4. kvartal 2010/11.

 

 

 

 

 

 

 


Attachments

Redegørelse for god selskabsledelse 107b.pdf Nr 51 2012 DK.pdf Årsrapport 201112.pdf