Deltaq A/S nedjusterer omsætnings- og resultatforventningerne til 2012


Hørsholm, 2012-11-09 18:53 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen

9. november 2012

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 07-12

 

Deltaq A/S nedjusterer omsætnings- og resultatforventningerne til 2012

På baggrund af resultatudviklingen i september og oktober, samt ændrede forventninger til resten af året, i flere af Deltaqs porteføljeselskaber justerer Deltaq omsætnings- og resultatforventninger til indeværende regnskabsår.

Deltaq forventer nu en omsætning på 500 – 520 mio. kr. og et driftsunderskud (EBITDA) på minus 20 til minus 10 mio. kr. Deltaq har tidligere forventet en omsætning i niveauet 550 – 600 mio. kr. og et driftsoverskud (EBITDA) i den lavere ende af niveauet 25 – 40 mio. kr.

Årsagen til de ændrede forventninger skyldes i særlig grad udviklingen i porteføljeselskaberne Spinning Jewelry, Jeka Group og Combilent. Fælles for de tre selskaber har været at den generelle usikkerhed i den globale økonomi fortsat gør markeds- og afsætningsvilkårene meget vanskelige. Efter en august måned, der overordnet set blev realiseret i henhold til de lagte planer og budgetter, har omsætnings- og resultatudviklingen i september og oktober overrasket negativt og været lavere end forventet. Denne pludselige ændring i markedet har medført en større usikkerhed til forventninger for resten af året, hvorfor de tre selskaber har måttet ændre de samlede forventninger til 2012.

De tre porteføljeselskaber, der opererer indenfor så forskellige brancher som smykker, fisk og telecom, er alle i færd med at tilpasse omkostningerne og strategien til de aktuelle markedsvilkår, hvilket forventes at medføre en forbedret indtjening i 2013 og fremefter. Deltaq uddyber dette arbejde i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal den 29. november 2012.

  

Yderligere oplysninger:

Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq a/s

telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, email jkl@deltaq.dk

Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, email fli@deltaq.dk

 

 

 

 


Attachments

Deltaq - Fondsbørsmeddelelse nr  07-12.pdf