Meddelelse#130-Mermaid Norway indgår 3-årig samarbejdsaftale med Norske Fjord Lines


Glostrup, 2012-11-14 13:06 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Mermaid har indgået samarbejde med det norske rederi Fjord Line. Aftalen omfatter en Digital Signage-platform, som skal implementeres på rederiets to nye internationale cruisefærger ’Stavangerfjord’ og ’Bergensfjord’, som sættes i drift i løbet af 2013 og 2014. 

Det har været Fjord Lines ønske at skabe et stilrent, inspirerende og informativt indendørsmiljø på baggrund af en moderne digital atmosfære. Hertil skal Mermaid levere en avanceret Digital Signage-løsning, som hurtigt og nemt kan servicere passagerne med dynamisk og målrettet indhold - tilpasset til udvalgte områder på færgerne. 

Kommunikationsplatformen vil inkludere skræddersyede skærmløsninger og videovægge, som integreres i færgernes øvrige interiør. 

Mermaid leverer og installerer hele løsningen, og skal efter implementeringen stå for indholdsproduktion samt den daglige system- og driftsovervågning. 

De to cruisefærger kommer til at betjene overfarten mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen samt mellem Hirtshals og Langesund.

Installationen vil påbegyndes i løbet af 2013. 

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst: 

Adm. Direktør                                                              Certified Adviser

Henrik Johnsen                                                           Gert Mortensen

Mermaid A/S                                                                Schrøder Partners A/S

Tlf. +45 44 52 92 00                                                   Tlf. +45 23 60 32 88

E-mail: hj@mermaid.dk                                              E-mail: gm@schroderpartners.dk

 

 

Mermaid er Skandinaviens førende aktør indenfor digital signage, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi har løsninger i mere end 30 lande. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til retail, transport, corporate sektoren og den offentlige sektor. Vores kunder inkluderer 7-Eleven, A-apoteket, Arriva, BoConcept, Burger King, Click, Coop, City-Trafik, DSB, EDC, Eurosko, HI-FI Klubben, Matas, Opto

Gruppen, Profil Optik, Silvan, Stark, SuperBest, TDC, Telia, TOP-TOY, XL-Bygg og mange andre.


Attachments

SELSKABSMEDDELELSE#130-MERMAID NORWAY INDGÅR 3-ÅRIG SAMARBEJDSAFTALE MED NORSKE FJORD LINES.pdf