Meddelelse 2012-06 Perioderegnskab for 1-3. kvartal 2012


Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2012.

Perioden i hovedtræk:

  • Resultat af primær drift før værdiregulering er realiseret med et underskud på t.kr. 217 mod et underskud på t.kr. 211 i samme periode sidste år.
  • Værdiregulering til dagsværdi er i årets første 3 kvartaler indtægtsført med t.kr. 892 mod t.kr. 3.088 i samme periode sidste år.
  • Periodens resultat udgør et underskud på t.kr. 202 mod et overskud på t.kr. 1.305 i samme periode sidste år.
  • Egenkapitalen udgør 62,0 mio. kr. pr. 30. september 2012 mod 66,9 mio. kr. pr. 30. september 2011 og 65,5 mio. kr. pr. 31. december 2011.
  • Det er fortsat bestyrelsens vurdering at selskabets likviditetsberedskab er tilstrækkeligt.
  • Bestyrelsen anser fortsat markedet for salg af ejerlejligheder for vanskeligt og genudlejer derfor enkelte ledige lejligheder. Bestyrelsen forventer på denne baggrund et mindre, negativt resultat for 2012 hvilket er uændret i forhold til tidligere offentliggjorte forventninger.

Henvendelse vedrørende nærværende periodemeddelelse kan ske til selskabets direktør Jørn Kirstein telefon 40 29 60 52.

Med venlig hilsen

Jensen & Møller Invest A/S


Attachments

JMI2012-06 Periodemeddelelse Q3.pdf