Tiltale mod Trifork for kursmanipulation foretaget af ebh bank i december 2007 i forbindelse med market maker-aftale

Meddelelse nr. 19/2012


Aarhus, den 5. juli 2012, 2012-11-14 17:12 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Nærværende fondsbørsmeddelelse ligger i forlængelse af den fondsbørsmeddelelse, som Trifork udsendte den 2. marts 2012 (nr. 2/2012). 

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har i dag tiltalt Trifork A/S og Triforks administrerende direktør for overtrædelse af Værdipapirhandelslovens bestemmelser om kursmanipulation. Selskabet er tiltalt for kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed, jf. værdipapirhandelslovens §39, stk. 1, jf. §38, stk. 1, nr. 2 og 4, §94, stk. 1, 2. pkt. jf. §93, stk. 6, jf. §94, stk. 2. Administrerende direktør i selskabet Jørn Larsen er tiltalt for kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed, jf. værdipapirhandelslovens §39, stk. 1, jf. §38, stk. 1, nr. 2 og 4, jf. §94, stk. 1,2. pkt.

Tiltalen vedrører handel i selskabets aktie i forbindelse med market maker-aftale bestilt af Trifork A/S hos den i dag opløste ebh bank A/S i perioden 21. december 2007 frem til den 28. december 2007, kort tid efter selskabets børsintroduktion den 20. december 2007. 

Om Trifork

Trifork blev etableret i 1996 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Virksomheden er en innovativ software udvikling virksomhed der fokuserer på forretningsområderne: Mobile, Agile og Cloud. Trifork udvikler og leverer forretningskritiske IT-systemer til flere sektorer som bl.a.: Finans, Sundhed, Offentlig, Fremstilling og Telekom. Der er 180 medarbejdere fordelt på 8 kontorer i Åarhus, København, London, Zürich, Amsterdam, Krakow, Stockholm og San Francisco. Ved udgangen af 2011 havde Trifork en markedsværdi på DKKm 256 / EURm 34, med en omsætning på DKKm 175 / EURm 23.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen, Trifork A/S

 

Trifork A/S

Margrethepladsen

DK-8000 Århus C

CVR-nr. 20921897

ISIN DK0060102887

Kortnavn: TRIFOR

Telefon: +45 8732 8787

Telefax: +45 8732 8788

Kontaktperson:

Bestyrelsesformand Johan Blach Petersen

Direkte +45 86 11 33 55

E-post: jbp@jbp.dk