Et skuffende år

”2011/12 blev samlet set et meget skuffende år. Den positive udvikling i 1. halvår 2011/12 blev i 2. halvår 2011/12 afløst af en væsentlig tilbageholdenhed blandt InterMails kunder, særligt i Sverige. Det store negative resultat har medført og vil medføre store forandringer, således at der skabes en slagkraftig salgs- og performance kultur, der matcher InterMails effektive produktionskultur. Vækstsporene skal nu accelereres, så der sikres væsentlige forbedringer i rentabiliteten,” siger CEO Morten Damgaard.


HOVEDPUNKTER

Omsætningen i 2011/12 blev på 513,6 mio. kr. mod 540,9 mio. kr. i 2010/11. Korrigeret for styrkelsen af den svenske krone på 9,6 mio. kr. dækker udviklingen over en faldende aktivitetsudvikling på 36,9 mio. kr. Den positive udvikling i 1. halvår 2011/12 blev i 2. halvår 2011/12 afløst af en væsentlig investeringstilbageholdenhed på specielt det svenske marked.

Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) blev i 2011/12 på 14,7 mio. kr. mod 15,7 mio. kr. i 2010/11. På trods af det lavere aktivitetsniveau end forventet har det således været muligt at fastholde EBITDA-marginen på 2,9%.

Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) blev et underskud på 3,6 mio. kr. mod et underskud på 3,1 mio. kr. i 2010/11. De særlige poster udgjorde -17,6 mio. kr. mod -2,3 mio. kr. i 2010/11 og bestod i al væsentlighed af omkost- ninger vedrørende strukturændringer i koncernen.

De finansielle nettoudgifter udgjorde i perioden 15,0 mio. kr. hvoraf kursreguleringer var på 2,4 mio. kr.

Resultat før skat blev på -36,1 mio. kr. mod -16,3 mio. kr. i 2010/11, mens årets resultat blev på -42,4 mio. kr. mod
-9,6 mio. kr. i 2010/11.

Skat af årets resultat blev på -6,3 mio. kr. Dette skyldes tilbageførsel af aktiverede skattemæssige underskud på 3,9 mio. kr. fra tidligere perioder, ligesom et yderligere skattemæssigt underskud for indeværende regnskabsår ikke er aktiveret.

Egenkapitalen er ultimo 2011/12 opgjort til 73,1 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad på 19,0% mod 27,5% i 2010/11.

Væsentlige begivenheder i 2011/12:

  • Fortsat styrkelse af markedsandelen på konvolutter til nu ca. 30%.
  • Omsætningsfremgang på 12% i vækstprodukterne Relation Plus, LET og SkanPack.
  • Reduktion af medarbejderstaben med 38 medarbejdere til 393 ultimo året.
  • Salg af ejendom i Huskvarna (regnskabsmæssig gevinst på ca. 4,8 mio. kr.).

Begivenheder efter balancedagen:

  • Morten Damgaard er ultimo oktober ansat som selskabets nye administrerende direktør jf. selskabsmeddelelse nr. 01-2012/13 af 23. oktober 2013.
  • Beslutning om en ny salgsorganisation samt centralisering af administrationen herunder tilpasning af medarbejderstaben og antallet af lokationer.
  • Der er truffet beslutning om at gennemføre hensættelser og nedskrivninger i forbindelse med regnskabsaflæggelsen på totalt 12,4 mio. kr. Der henvises til note 4 i årsrapporten.
  • Der er ligeledes truffet beslutning om en væsentlig styrkelse af kapitalgrundlaget for derigennem at søge at sikre det likvide beredskab jf. note 19 i årsrapporten.

 

FORVENTNINGER TIL 2012/13

I 2012/13 forventes en koncernomsætning i niveauet 470–500 mio. kr. mod 514 mio. kr. i 2011/12. EBIT før særlige poster forventes at blive i niveauet 0-10 mio. kr. mod -3,6 mio. kr. i 2011/12, og resultatet før skat (EBT) forventes i niveauet -10-0 mio. kr. mod -36,1 mio. kr. i 2011/12.

 

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes:

Torsdag den 24. januar 2013 kl. 17.00 på Stamholmen 70, 2650 Hvidovre.

Kontakt:              Morten Damgaard

Telefon:              3966 0922

E-mail:                morten.damgaard@intermail.dk

 

Årsrapport 2012/13 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse.


Attachments

InterMail Årsrapport 2011-12 - 18122012.pdf InterMail meddelelse nr. 2-2012-13 - 18122012.pdf