Ændring i bestyrelsen


Finanstilsynet
NASDAQ OMX Copenhagen
London Stock Exchange
Oslo Børs


11. januar 2013



Ændring i bestyrelsen

Bestyrelsesformand Carsten Andersen har meddelt, at han af helbredsmæssige årsager fratræder som formand og bestyrelsesmedlem i Vestjysk Bank A/S med virkning fra dags dato.

Bestyrelsen udtaler: "Det er med stor beklagelse, at vi har måttet tage formandens situation til efterretning. Carsten Andersen var arkitekten bag fusionen mellem Aarhus Lokalbank A/S og Vestjysk Bank A/S i begyndelsen af 2012, hvilket banede vej for gennemførelsen af en omfattende og nødvendig kapitalplan. Carsten Andersens kompetencer og entusiasme har i hans korte formandsperiode været til særdeles stor gavn for banken.”

Bestyrelsen har besluttet at nominere Steen Hemmingsen til nyvalg til bestyrelsen med henblik på, at Steen Hemmingsen efterfølgende kan udpeges som ny formand for bestyrelsen. En beskrivelse af Steen Hemmingsens baggrund, kompetencer m.v. er vedhæftet denne meddelelse.

Bestyrelsen forventer inden længe at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor valget til bestyrelsen kan afholdes.

Carl Olav Birk Jensen har meddelt, at han fratræder som menigt bestyrelsesmedlem på den kommende ordinære generalforsamling.



vestjyskBANK

Bestyrelsen



Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk

 


Attachments

CV for Steen Hemmingsen.pdf Ændring i bestyrelsen.pdf