Berlin III A/S – Orientering om Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol af Selskabets årsrapport for 2011/2012.


 

 
 
 NASDAQ OMX Copenhagen A/S
 
Selskabsmeddelelse
nr. 1 / 2013
Birkerød, 4. februar 2013
CVR. nr. 29 24 64 91  
www.berlin3.dk  
 
      

 

 

 

Berlin III A/S – Orientering om Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol af Selskabets årsrapport for 2011/2012.

 

 

 

Berlin III A/S (Selskabet) har modtaget en skrivelse fra Erhvervsstyrelsen (ES), hvor ES oplyser, at de har foretaget en regnskabskontrol af Selskabets årsrapport for regnskabsåret 2011/12.

 

ES har i denne kontrol hæftet sig ved et mindre antal poster i regnskabet, hvor ES anlægger en anden og mere restriktiv fortolkning af de internationale regnskabsstandarter end Selskabet og Selskabets revisorer har anvendt ved udarbejdelsen og revisionen af årsrapporten. Disse poster relaterer sig alle til den ophørende virksomhed, der fremkommer ved Selskabets salg af den tyske ejendomsportefølje og den efterfølgende nedsættelse af aktiekapitalen ved tilbagekøb af eksisterende aktier.

 

Herudover peger ES på et par øvrige forhold, hvor de beder om supplerende oplysninger og uddybninger til allerede offentliggjorte informationer.

 

Selskabet er selvsagt ikke enig i den fortolkning, som ES giver udtryk for i skrivelsen, idet Selskabet i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten nøje undersøgte de påpegede forhold hos instanser med stor erfaring i fortolkningen af de internationale regnskabsstandarter. Denne undersøgelse førte til den opstilling, der er præsenteret i Selskabets offentliggjorte årsrapport.

 

Da de af ES anførte forhold imidlertid ikke vil have substantiel indflydelse på bedømmelsen af årsrapportens regnskabstal, har bestyrelsen i Selskabet d.d. drøftet skrivelsen fra ES og med baggrund i en ressourcebetragtning besluttet at imødekomme ES og rette årsrapporten i henhold til anvisningerne fra ES.

 

Dette medfører, at den rettede årsrapport for regnskabsåret 2011/12 skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling.

 

Vi vil orientere markedet, når der foreligger en tilrettet årsrapport, hvor vi ligeledes forventer at kunne fastlægge datoen for den nævnte generalforsamling.

 

Februar 2013

 

H. Frisch

Bestyrelsesformand

 

 

Kontaktperson:

Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets formand Henrik Frisch på telefon + 45 20 10 60 11 eller administrerende direktør Kaj Larsen +45 20 91 43 64.


Attachments

2013001 BIII - Erhvervsstyrelsen 20130204.pdf