Deltaq A/S: Forventet resultat for 2012


Hørsholm, 2013-02-18 18:49 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Resumé

Bestyrelsen i Deltaq a/s har på et bestyrelsesmøde den 18. februar, 2013 behandlet en foreløbig resultatopgørelse for selskabet for året 2012 og har på den baggrund besluttet at ændre på forventningerne til driftsresultatet (EBITDA). Konklusionen er urevideret og har følgende hovedpunkter:

 

Deltaq Koncern

  • Det forventede driftsresultat (EBITDA) for Deltaq Koncernen for 2012 forventes nu at blive i niveauet minus 30 mio. kr., hvilket er lavere end det tidligere meddelte niveau på minus 20 – 10 mio. kr.
  • Den forventede konsoliderede omsætning for Deltaq Koncernen for 2012 forventes nu at blive i niveau 430 – 440 mio. kr., hvilket er lavere end det tidligere meddelte niveau på 500 - 520 mio. kr.   
  • Årsagen til det forventede lavere driftsresultat skyldes primært resultatudviklingen i porteføljeselskaberne Spinning Jewelry og Jeka Group, hvor omsætningen og resultatet i 4. kvartal har været væsentlig lavere end forventet – først og fremmest på grund af yderst vanskelige markedsvilkår. De to selskaber har gennemført en række tiltag, der skal forbedre resultatet i 2013
  • De øvrige porteføljeselskaber Combilent og Bollerup Jensen vil for 2012 resultatmæssigt opnå et resultat som forventet
  • Deltaqs forventninger til 2013 er uændrede med en omsætning i niveauet 450 mio. kr. og et driftsoverskud i niveauet 10 mio. kr.

 

Deltaq Moderselskab

Deltaq vil i forbindelse med afslutningen af revisionen endeligt beregne og vurdere om der skal ske yderligere reguleringer af værdien af porteføljeselskaberne.

 

         Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq a/s
         telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, email jkl@deltaq.dk
         
         Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s
         Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, email fli@deltaq.dk


Attachments

Deltaq Fondsbørsmeddelelse nr 01-13.pdf