Fondbørsmeddelelse 1/2013 Årsregnskabsmeddelelse 2012 for Andersen & Martini A/S


Greve, Danmark, 2013-03-21 16:31 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Nasdaq OMX Copenhagen A/S                                  Meddelelse nr.             1/2013

Nicolai Plads 6                                                              Fondskode       DK 0010283597

1007 København K                                                      CVR nr.                     15313714

 

                                                                                                    

                                                                                      

Den 21. marts 2013

 

 

Andersen & Martini A/S har styrket sin position på privatmarkedet, men det svigtende flådesalg har samlet set resulteret i et underskud på t.kr. 4.945, dog med et underliggende positivt cashflow fra driften.

 

Der forventes et positivt resultat for 2013 med baggrund i allerede gennemførte besparelser samt tiltag på afsætningssiden – herunder etablering af forhandling af Peugeot. Ydermere forventes fremgangen for Kia at fortsætte og, at Opel med blandt andet den nye Adam vil styrke sin position på det danske marked.

 

Bestyrelsen for Andersen & Martini A/S har i dag behandlet regnskabet for 2012. Årsrapporten er vedhæftet og kan samtidig ses på www.a-m.dk

 

Andersen & Martini A/S har i 2012 oplevet en stigning i salget af nye og brugte biler samt en større tilgang til værkstederne i forhold til 2011, men med et betydeligt ændret pris- og produktmix. Dette skyldes hovedsageligt nedgang i salget af flådebiler i relation til det her svigtende marked i kombination med et stigende salg af mindre biler samt brugte biler. Efter etablering af det nye anlæg i Greve i 2011 er der i regn-skabs­året foretaget tilpasninger i forhold til den mere rationelle drift, der er opnået. Disse tilpasninger vil dog først give sig fuldt udslag i lavere omkostninger i regn-skabsåret 2013.

 

Hovedtallene fremgår nedenfor:

 

 

Note: Cash flow er resultat før afskrivninger og skat, efter renter

 

Andersen & Martini A/S opnåede i 2012 et resultat af primær drift på t.kr. 585 mod t.kr. 8.191 året før svarende til et fald på t.kr. 7.606 eller 93%.

 

I regnskabsåret har Andersen & Martini A/S haft et stabilt salg af nye biler, samt et stigende salg af brugte biler. Omsætningen på værkstederne til eksterne kunder er holdt stabilt i forhold til 2011. Bruttoresultatet er faldet fra knap kr. 89 mio. til knap kr. 84 mio. Bruttomarginen er 10,8% i 2012 og stort set uændret i forhold til 2011.

 

Omkostningerne er i 2012 steget med godt kr. 2 mio. eller 2,9% til godt kr. 83 mio. fra knap kr. 81 mio. i 2011. Der er i 2012 gennemført væsentlige omkostningstilpasninger i hele virksomheden, som samlet set giver sig udslag i resultatforbedringer fremad­rettet.

 

Resultatet efter skat blev i 2012 et underskud på t.kr. 4.945 mod et overskud på t.kr. 1.566 i 2011.

 

Pengestrømme

Andersen & Martini A/S har i regnskabsåret 2012 haft en positiv pengestrøm fra den primære drift før ændring af driftskapital på t.kr. 6.916. Stigning i lagre og fald i debitorer m.v., som følge af det lavere aktivitetsniveau i 4. kvartal 2012, har netto haft en positiv nettovirkning på pengestrømmen med t.kr. 13.698. Betalte renter netto belaster pengestrømmene med t.kr. 7.157.

 

Den samlede pengestrøm fra driftsaktiviteten var positiv i 2012 med t.kr. 13.062. Ved køb og salg af aktiver har virksomheden investeret netto t.kr. 5.681. Bankgæld og leasinggæld er faldet med t.kr. 3.295.

 

Investeringer

Selskabet har i regnskabsåret erhvervet 10% af aktiekapitalen i First Lease A/S, som driver operationel og finansiel leasing af biler i Danmark. De øvrige ejere er Autohuset Vestergaard A/S og Kjærsgaard Auto A/S.

 

Der er i regnskabsåret investeret knap kr. 4,5 mio. i opgraderinger af lokaler og udstyr for at fastholde, at virksomhedens forretninger altid fremstår tidssvarende og i god og forsvarlig stand.

 

Årets resultat

Andersen & Martini A/S opnåede i 2012 et resultat før skat på minus t.kr. 6.488 mod t.kr. 2.217 i 2011, hvilket er lavere end oprindeligt forventet. Efter skat blev resultatet minus t.kr. 4.945 mod t.kr. 1.566 året før. Forrentningen af egenkapitalen er i 2012 minus 5,1%. Resultatet for andet halvår blev, som meddelt i 3. periodemeddelelse 2012, ikke bedre end resultatet for første halvår, men tværtimod et underskud på ca. kr. 3 mio. Dette skal ses i sammenhæng med et meget skuffende flådesalg i 4. kvartal i forhold til forventningerne.

 

Årets resultat er ikke tilfredsstillende. Udover det skuffende flådesalg har efter­døn­ning­erne efter Saab’s konkurs, tilpasningerne i forbindelse med etablering af afde­lingen i Greve og investeringen i det nye kundecenter har stor effekt på selskabets resultat. Der er imidlertid iværksat en række tiltag på både salgs- og eftermarkedssiden og i særdeleshed på omkostningssiden, som forventes at give sig udslag i resultat­for­bed­ringer fremadrettet.

 

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Selskabet har primo januar 2013 købt ejendommene Tempovej 17 og Tempovej 19 - 21 i Ballerup, som tidligere har været lejet. Tempovej 17 har hidtil og vil fremtidigt rumme selskabets Opel- og Kia forretning i Ballerup. Tempovej 19, som rummer det østlige lejemål i ejendommen 19-21, har hidtil rummet klargøring og dækhotel og vil forsætte hermed indtil videre. Tempovej 21, som rummer det vestlige lejemål i ejen­dom­men og tidligere har været udlejet til anden automobilvirksomhed, er primo februar 2013 udlejet til det nyligt og til formålet stiftede 100% ejede datterselskab, Andersen & Martini Biler A/S. Dette selskab har indgået aftale med K.W. Bruun A/S (Peugeot Danmark) om at drive autoriseret forhandling af mærket Peugeot i Ballerup. Selve købet af de to ejendomme vil give betydeligt lavere omkostninger for selskabet fremadrettet i forhold til den husleje, der hidtil er betalt. Forhandlingen af Peugeot forventes at give et positivt bidrag til selskabets drift allerede fra 2013.

 

For så vidt angår ejendommen i Lyngby, er denne som meddelt tidligere solgt i 2012 på betingelse af dels accept af det påtænkte byggeprojekt i kommunen og dels af, at Andersen & Martini A/S kan finde en passende placering til forretningen i Lyngby. Lyngby – Taarbæk Kommune har den 6. februar 2013 principgodkendt projektet, og lokalplan er under udarbejdelse og forventes vedtaget ultimo 2013. Andersen & Martini A/S forventer at have flyttet forretningen til en ny adresse i Lyngby ultimo 2014.

 

Med venlig hilsen

 

Andersen & Martini A/S

 

Peter Hansen

Adm. direktør

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Peter Hansen på telefon 36931011


Attachments

Ekstern regnskabsrapport 2012 godkendt på bestyrelsesmødet 21_03_2013.pdf Fondsbørsmeddelelse nr  1 Årsregnskabsmeddelelse 2012.pdf