Ny adm. direktør i Deltaq A/S


Hørsholm, Danmark, 2013-04-05 18:01 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Fondsbørsmeddelelse nr. 04-13

 

Jesper Lacoppidan fratræder efter fælles overenskomst som adm. direktør i Deltaq a/s og som bestyrelsesmedlem i porteføljeselskaberne Jeka Fish, Bollerup Jensen og Combilent. Jesper Lacoppidan vil herefter koncentrere sig om at udvikle Deltaq Management med rådgivnings services indenfor Corporate Finance og M&A.

 

Dennis Willer indtræder som adm. direktør i Deltaq i kraft af sin position som direktør i Deltaq Management A/S, siden etableringen af Deltaq a/s i 2007. Deltaq har siden selskabets start uddelegeret alle direktionens opgaver til Deltaq Management gennem en managementaftale selskaberne imellem.

 

Ledelsesændringen vil derfor ikke have betydning for den daglige drift.

 

Deltaq Management varetager Deltaqs interesser som ejer af de porteføljevirksomheder, som selskabet har investeret i, herunder i forbindelse med udviklingen af porteføljevirksomhederne samt finansieringen af disse. Deltaq Management er endvidere forpligtet til at foretage relevant rapportering til Deltaq om blandt andet værdiansættelse af selskabets porteføljevirksomheder til brug for den finansielle rapportering, udarbejdelse af fondsbørsmeddelelser mv.    


 

Yderligere oplysninger

Flemming Lindeløv, bestyrelsesformand, Deltaq A/S

Telefon (+45) 40 90 33 27, e-mail fli@deltaq.dk

Dennis Willer, adm. direktør, Deltaq A/S

Telefon (+45) 27 57 04 04, e-mail dew@deltaq.dk


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr  04-13.pdf