Vordingborg Bank optager ansvarlig lånekapital


OMX Nordic Exchange Copenhagen

Nikolaj Plads 6

1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 07/13

 

                                                                                            10. april 2013

                                                                                             Anders H. Larsen, direkte tlf. 55 36 52 50

                                                                                             E-mail: ahl@vorbank.dk                                                                        

 

Vordingborg Bank optager ansvarlig lånekapital

Vordingborg Bank udsteder pr. 17. april 2013 et obligationslån i form af ansvarlig lånekapital. Kapitalbeviserne vil ikke blive børsnoteret.

Kapitalbeviserne udgør nominelt DKK 25 mio. og er på forhånd aftaget af Nykredit.

Kapitalbeviserne er variabelt forrentede og har udløbsdato den 17. april 2023 med mulighed for førtidsindfrielse fra den 17. april 2018 under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse heraf.  De nye kapitalbeviser erstatter eksisterende kapitalbeviser på nominelt DKK 35 mio. som udløber den 1. maj 2015, men med Finanstilsynets godkendelse tilbagekøbes og annulleres med valør den 17. april 2013.

Optagelsen af den ansvarlige lånekapital er første del af en samlet kapitaltilførsel på DKK 40-55 mio. som banken tidligere har offentliggjort dels i årsrapporten for 2012 og dels i fondsbørsmeddelelse af 28. februar 2013.    

Den næste del af kapitaltilførslen vil finde sted i efteråret 2013 i kraft af en aktieemission på DKK 15 mio. samt optagelse af hybrid kernekapital på op til DKK 15 mio. 

Kapitaltilførslen har til formål at styrke bankens robusthed og med den på plads, vil Vordingborg Bank kunne videreføres som en solid og selvstændig lokalbank til fordel for kunder, lokalsamfund, aktionærer og medarbejdere.

 

Med venlig hilsen

VORDINGBORG BANK

 

Morten Lynge Andersen            

      Bestyrelsesformand                              


Attachments

Ansvarlig lånekapital.pdf