Periodemeddelelse for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2013

Nasdaq OMX Copenhagen A/S


                                                                                                                     Selskabsmeddelelse
                                                                                                                     nr. 03 / 2013
                                                                                                                     
Aarhus, 29. april 2013 
                                                                                                                     CVR. nr. 29 14 98 60

 

Periodemeddelelse for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2013
_______________________________________________________________________________________

Berlin IV A/S realiserer et resultat før værdireguleringer og skat på EUR 2,1 mio. – svarende til en vækst på ca. 102 % eller EUR 1,1 mio. i forhold til samme periode sidste år.

Omsætningen i perioden er på EUR 10,8 mio. svarende til en stigning på 3 % i forhold til samme periode 2012.

  • Tomgangen er faldet til 3,0 % sammenlignet med 4,5 % i samme periode 2012.
  • Selskabet har i perioden solgt ejendommen beliggende Kurfürstendamm 173/174.
  • Selskabet har i perioden afdraget EUR 6,6 mio. på den langfristede gæld og investeret EUR 1,4 mio. i forbedringer af porteføljen.

Begivenheder i perioden 1. Januar - 31. Marts 2013

Selskabet har i perioden solgt ejendommen beliggende Kurfürstendamm 173/174 til en salgspris der ligger ca. 12% over den bogførte værdi. I forbindelse med salget vil der ved endelig afvikling blive frigivet EUR ca. 4,5 mio. i fri likviditet. Ud af den samlede købesum på EUR 9,3 mio. er EUR 4,85 mio. blevet betalt kontant og der er stillet en bankgaranti for resten. Ejendommen er således blevet overdraget til køber med virkning pr. 1. april 2013. Udbetalingen af restkøbesummen afventer sletning af et pantebrev, som er under mortifikation. Der henvises i øvrigt til selskabsmeddelelse nr. 1/2013.

Selskabet har i perioden fortsat salget af ejerlejligheder og der er nu frasolgt i alt 1.226 kvm svarende til ca. 50% af ejendommen, hvilket er tilstrækkeligt til at ejendommen er gældfri når salgene er afviklet. Selskabet vil snarligt påbegynde næste projekt.

Tomgangen i porteføljen er påvirket af, at der aktuelt er ca. 500 kvm, som bevidst holdes tomme med henblik på salg. Korrigeres der herfor er den totale tomgang på 2,7% og for boligdelen alene er den 2,2%.

Periodens høje afdrag kan for EUR 5,1 mio. henføres til salg af ejendomme.

Ledelsens forventninger

Der kan forsat konstateres en positiv udvikling i Berlin, såvel på lejemarkedet som på transaktionsmarkedet og ledelsen fastholder på baggrund heraf forventningerne til en årlig omsætning i den nedre del af niveauet EUR 14,2-14,4 mio., og præciserer forventningerne til resultat før værdireguleringer af ejendomme, kursregulering af gæld og andre finansielle instrumenter og skat til niveauet EUR 2,6-3,0 mio.

 

Aarhus, april 2013

På Selskabets vegne

 

Søren Krarup

Administrerende direktør

Kontaktpersoner:
Eventuelle henvendelser vedrørende meddelelsen kan rettes til selskabets administrerende direktør Søren Krarup +45 60 19 64 33 eller bestyrelsesformand Erik Stannow tlf. +44 77 17 89 81 04.

Berlin IV A/S
Jens Baggesens Vej 90N
8200 Aarhus N
www.berlin4.dk


Attachments

BIV 3Q2012-2013PM.pdf