Topotarget offentliggør delårsrapport 1. kvartal 2013


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 14-13 / København, 2. maj 2013

Topotarget har i dag meddelt, at bestyrelsen har behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 31. marts 2013.

Hovedtal for perioden 1. januar – 31. marts 2013: 

  • Topotarget har ændret sine forventninger for året og forventer nu et estimeret overskud før skat i størrelsesordenen DKK 49-54 mio. (i forhold til tidligere DKK 74-79 mio.) for indeværende regnskabsår. Likviditeten forventes ved årets udgang at udgøre ca. DKK 114-119 mio. (tidligere estimat: DKK 109-114 mio). Ændringen til forventningerne skyldes provenu fra aktieemissionen såvel som udsving i Spectrum Pharmaceuticals' aktiepris. Topotarget forventer at modtage 1 mio. aktier i Spectrum Pharmaceuticals
  • Periodens omsætning udgjorde DKK 0,4 mio. (DKK 1,2 mio. i samme periode sidste år)
  • Forsknings- og udviklingsomkostningerne udgjorde i perioden DKK 6,1 mio. (DKK 12,6 mio. i samme periode sidste år)
  • Administrationsomkostninger i perioden udgjorde DKK 3,8 mio. (DKK 7,5 mio. i samme periode i 2012)
  • De finansielle poster udgjorde en finansiel nettoomkostning på DKK 0,4 mio. i perioden (nettoindtægt på DKK 0,4 mio. i samme periode sidste år)
  • Periodens resultat før skat af fortsættende aktiviteter var et underskud på DKK 10,2 mio. (underskud på DKK 18,8 mio. i samme periode sidste år)
  • Koncernen havde pr. 31. marts 2013 likvide beholdninger på i alt DKK 53,8 mio. (DKK 41,5 mio. pr. 31. december 2012)

Der vil blive afholdt telefonkonference i dag kl. 13.00 dansk tid.

CEO Anders Vadsholt vil redegøre for delårsrapporten for 1. kvartal 2013 og besvare spørgsmål. Telefonkonferencen vil foregå på engelsk. En præsentation vil være tilgængelig på Topotargets hjemmeside, www.topotarget.com, før påbegyndelsen af telekonferencen.

For deltagelse i telekonferencen, ring venligst på følgende nummer:

  • Fra Danmark: 32 72 80 18
  • Uden for Danmark: +44 (0) 1452 555131

Conference ID: 54070931

Telefonkonferencen kan streames via følgende link:

http://storm.zoomvisionmamato.com/player/topotarget/objects/ts6008k2/

Playback vil efter kaldet være tilgængeligt via samme link.

 

Topotarget A/S

For yderligere information, venligst kontakt:

Anders Vadsholt, CEO: Direkte: +45 39 17 83 45


Baggrundsoplysninger

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et internationalt biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Topotarget A/S’ forventninger til udviklingen af Topotarget A/S’ kliniske pipeline og med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerheder hvoraf mange er uden for Topotarget A/S’ kontrol, og som kan medføre at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater der beskrives. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dette kræves efter dansk lovgivning.

 


Attachments

Meddelelse nr. 14-13 Topotarget offentliggør delsårsrapport 1. kvartal 2013.pdf Delårsrapport 1. kvartal 2013.pdf