Ny direktør i Arkil A/S og direktionsudvidelse i Arkil Holding A/S


Divisionsdirektør Jørgen Søndergaard er pr. 1. juni 2013 udnævnt til direktør i Arkil A/S, som er et datterselskab i Arkil Holding A/S, og får ansvaret for Arkil A/S’ aktiviteter i Danmark. 

Jørgen Søndergaard optages som følge af udnævnelsen i direktionen for Arkil A/S, hvis øvrige medlemmer er økonomidirektør Heine Heinsvig og administrerende direktør Jesper Arkil. Sidstnævnte får dermed mulighed for at fokusere yderligere på udviklingen i moderselskabet Arkil Holding A/S.

Ved samme lejlighed udvides direktionen i det børsnoterede Arkil Holding A/S med økonomidirektør Heine Heinsvig og forretningsudvikler Jens Skjøt-Arkil. Begge har hidtil været ansat i Arkil A/S. Dermed består direktionen i Arkil Holding A/S fra den 1. juni 2013 af administrerende direktør Jesper Arkil, økonomidirektør Heine Heinsvig og direktør Jens Skjøt-Arkil.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående bedes rettet til Jesper Arkil, tlf. 73 22 50 50.

 

Haderslev den 7. maj 2013

Arkil Holding A/S


Attachments

arkilholding_direktionsændringer070513.pdf