Scandinavian Private Equity A/S : Referat af generalforsamling 2013


Selskabsmeddelelse nr. 9 2013/2014
København, den 27. maj 2013



Referat af generalforsamling 2013
På Scandinavian Private Equity A/S' (SPEAS') ordinære generalforsamling mandag
den 27. maj 2013 blev


  1. årsrapport for perioden 1. februar 2012 - 31. januar 2013 godkendt,

  2. vederlaget til bestyrelsen for regnskabsåret 2013/14 på DKK 250.000 til
     bestyrelsesformanden og DKK 150.000 til hvert af de øvrige
     bestyrelsesmedlemmer godkendt,

  3. bestyrelse og direktion meddelt decharge,

  4. forslaget om, at årets overskud på DKK 16,4 mio. overføres til næste
     regnskabsår, godkendt

  5. bestyrelsen bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling
     at lade selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning
     af egne aktier i selskabet efter erhvervelsen ikke må overstige 15 pct. af
     selskabskapitalen. Vederlaget for egne aktier må ikke afvige med mere end
     10 % fra den officielle kurs noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S på
     erhvervelsestidspunktet,

  6. fusionen med Scandinavian Private Equity Partners A/S, herunder
     vedtægtsændringer som følge heraf jf. punkt 7.1 på dagsordenen, godkendt,

  7. den af bestyrelsen foreslåede reviderede vederlagspolitik for selskabets
     bestyrelse og direktion godkendt,

  8. Jens Erik Christensen og Michael Brockenhuus-Schack genvalgt til
     bestyrelsen, og Henning Kruse Petersen, Claus Gregersen, Niels Heering og
     Henrik Østenkjær Lind nyvalgt til bestyrelsen,

  9. Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgt som revisor,

 10. dirigenten bemyndiget til at anmelde de vedtagne beslutninger til
     Erhvervsstyrelsen mv.


Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity Partners A/S har ligeledes i dag
godkendt fusionen mellem SPEAS og Scandinavian Private Equity Partners A/S i
henhold til fusionsplan af 23. april 2013.

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede
bestyrelsen sig med Henning Kruse Petersen som formand.


Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30


Med venlig hilsen
Scandinavian Private Equity A/S


[HUG#1704521]

Attachments

GF Referat.pdf