Østjydsk Bank A/S - Supplerende/korrigerende information til bankens årsrapport for 2012


I forlængelse af Finanstilsynets ordinære inspektion af Østjydsk Bank, afsluttet i maj måned 2013, har tilsynet påbudt banken at foretage en vurdering af, hvor stor en andel af de under inspektionen opgjorte ny- og mernedskrivninger der, i lyset af gældende regnskabsregler, allerede burde være udgiftsført i bankens årsrapport for 2012.

Finanstilsynet har samtidig påbudt banken at udsende supplerende/korrigerende information til bankens årsrapport for 2012, såfremt det viser sig, at en væsentlig del af mernedskrivningerne skulle være udgiftsført i 2012.

På baggrund af efterfølgende drøftelser med Finanstilsynet, har banken indregnet nedskrivninger på i alt 126.918 t.kr. i 2012.

Banken har taget Finanstilsynets påbud til efterretning, og har valgt at indregne nedskrivninger i 2012, som ovenfor anført, og udsender på den baggrund denne supplerende/korrigerende information til bankens årsrapport for 2012.

Den supplerende/korrigerende information skal læses i sammenhæng med årsrapporten for 2012 for at give et retvisende billede af bankens aktiviteter.

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til bankdirektør Max Hovedskov.


Attachments

ØB årsrapport 2012 supplkorr.pdf