Østjydsk Bank A/S - Fortegningsemission i Østjydsk Bank A/S gennemføres med et bruttoprovenu på 115 mio. kr.


Fondsbørsmeddelelse nr. 30/2013

Fortegningsemission i Østjydsk Bank A/S gennemføres med et bruttoprovenu på 115,0 mio. kr.

Østjydsk Bank offentliggjorde den 30. august 2013 prospekt vedrørende udbud af minimum 3.913.044 og maksimalt 7.680.000 nye aktier med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer, jfr. selskabsmeddelelse nr. 29 af 30. august 2013.

Tegningsperioden for de udbudte aktier er afsluttet, og banken kan nu konstatere, at der er udnyttet fortegningsretter, og afgivet bindende ordrer, inklusiv betingede fortegningstilsagn, på resterende aktier, for i alt 5.000.000 stk. aktier a nom. 10 kr., svarende til et bruttoprovenu på 115,0 mio. kr.

Udbuddet forventes gennemført, når indbetalingen for alle de nye aktier er sket, og de udbudte aktier er registreret hos Erhvervsstyrelsen, forventeligt den 26. september 2013.

De udbudte aktier vil hurtigst muligt herefter blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i ISIN-koden for bankens eksisterende aktier (DK0010017607), hvilket forventes at ske den 27. september 2013.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til undertegnede, på telefon 96 68 42 20.

  

Med venlig hilsen

ØSTJYDSK BANK A/S

Max Hovedskov

Bankdirektør


Attachments

Forløb af emission.pdf