Oplysninger i medierne vedrørende ny ordre


Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 24-2013, 2. oktober 2013

Der har været oplysninger fremme i medierne i Oman om, at FLSmidth har
underskrevet en hensigtserklæring med Oman Cement Company (SAOG) på levering af
udstyr og maskiner til en cementfabrik i Oman.

FLSmidth kan bekræfte rigtigheden af denne oplysning. Der udestår dog stadig
endelige forhandlinger. Hvis og når der opnås en endelig aftale, og denne bliver
effektiv, vil vi omgående oplyse markedet herom.

FLSmidth forhandler løbende mange potentielle aftaler på det globale marked. For
at disse betragtes som bindende forudsætter det udover underskrift af kontrakt,
bl.a. udveksling af forudbetaling og garantier, etc.

             -------------------------------------


Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

[HUG#1733020]

Attachments

Link til PDF-version.pdf